REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren agter at tage initiativ til at gennemføre nogen af de anbefalinger, som Udvalget om forebyggelse og resocialisering i oktober 2014 fremsatte i Betænkning om sagsomkostninger i straffesager (betænkning nr. 1547), til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. september 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Anne Cathrine Tofte-

mann Bæk

2019-0030-2423

1203360

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 173 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren agter at tage initiativ til at gennemføre nogen af de anbefalinger, som Udvalget om forebyggelse og resocialisering i oktober 2014 fremsatte i Betænkning om sagsomkostninger i straffesager (betænkning nr. 1547), til justitsministeren

Spørgsmål nr. 173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Agter ministeren at tage initiativ til at gennemføre nogen af de

anbefalinger, som Udvalget om forebyggelse og resocialisering

i oktober 2014 fremsatte i Betænkning om sagsomkostninger i

straffesager (betænkning nr. 1547), og vil ministeren i benæg-

tende fald begrunde dette?”

Svar:

I betænkning nr. 1547/2014 om sagsomkostninger i straffesager redegør

Udvalget om forebyggelse og resocialisering for sine overvejelser og anbe-

falinger om pålæggelse og eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager.

Udvalgets anbefalinger har til formål at mindske domfældtes tilbagefald til

kriminalitet.

Baseret på bl.a. undersøgelser af området anfører udvalget i betænkningen,

at gæld fra sagsomkostninger kan være en medvirkende årsag til, at visse

domfældte genoptager deres kriminelle liv efter endt afsoning. Reduktion af

domfældtes gæld til sagsomkostninger kan derfor have betydning for til-

bagefald. Der må dog i den forbindelse sondres mellem domfældte, der har

et reelt ønske om en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelsen, og dom-

fældte, der ikke har et sådant ønske.

På den ene side anfører udvalget, at en ubetalelig gæld til sagsomkostninger

kan betyde, at visse domfældte fristes til at begå ny kriminalitet eller til at

arbejde sort, så de kan holde deres indtægt skjult for staten. Domfældte har

således ikke samme økonomiske incitament til f.eks. at tage et arbejde eller

påbegynde en uddannelse, fordi et overskud i privatøkonomien modregnes,

når restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver gæld til sagsomkostninger.

Gælden kan således være en demotiverende faktor i forhold til at skaffe sig

en lovlig indkomst og få en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket har en

kriminalpræventiv og recidivhæmmende effekt.

På den anden side anfører udvalget, at en reduktion af domfældtes gæld til

sagsomkostninger formentlig ikke vil have betydning for hårdkogte krimi-

nelle (såsom rocker- og bandemedlemmer), misbrugere og psykisk syge, da

deres kriminalitet er forårsaget af andre faktorer. Dertil kommer, at det kan

forekomme urimeligt, hvis domfældte med en indtægt fra sort arbejde eller

ny kriminalitet ikke holdes ansvarlige for og opkræves de sagsomkostnin-

ger til straffesagen, som pågældendes kriminalitet er skyld i, at staten må af-

holde. Endelig kan befolkningens retsfølelse tale imod at reducere sagsom-

kostninger for kriminelle.

Udvalget peger således på en række relevante og interessante overvejelser

vedrørende gæld som følge af sagsomkostninger i straffesager og gældens

betydning for resocialisering af domfældte.

For mig er rettesnoren i retspolitikken tryghed. Jeg går ind for, at krimi-

nalitet straffes hårdt. De kriminelle skal vide, at det har en konsekvens, hvis

man begår kriminalitet i Danmark.

Det er med til at skabe tryghed i samfundet, hvilket er positivt for dansker-

nes retsfølelse – altså følelsen af, at vi har et stærkt retsvæsen, der sætter ef-

fektivt og konsekvent ind over for kriminalitet.

Men jeg ser ikke hårde straffe som en modsætning til, at vi også bliver nødt

til at sørge for, at der er en vej tilbage til et liv uden kriminalitet, når man

har afsonet sin straf. Jeg mener, at vi skal have mere fokus på de indsattes

fremtid, så vi i højere grad kan forberede dem på en kriminalitetsfri tilvæ-

relse efter løsladelsen.

Resocialisering handler grundlæggende om at skabe tryghed og reducere

kriminaliteten i Danmark. Derfor kommer det resocialiserende arbejde til at

være en vigtig prioritet i min ministertid.

Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på bestemte løsninger,

men jeg er åben over for at overveje og drøfte gode forslag til at øge tryg-

heden i samfundet, herunder anbefalingerne i betænkning nr. 1547/2014 om

sagsomkostninger i straffesager.