Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2074500_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. september 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0030-2417
1201866
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 162 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Rasmus Paludan: Vi bliver chikaneret af Retten i Sønderborg, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 162 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Rasmus Paludan: Vi
bliver chikaneret af Retten i Sønderborg”, JydskeVestkysten,
21. august 2019, hvor det beskrives, at en ”muslimsk udseende
vagt” med dansk statsborgerskab af retsformanden i en straf-
fesag bliver bedt om at forlade retslokalet, efter at advokat Ras-
mus Paludan over for rettens administrationschef har givet ud-
tryk for, at det er ”chikanøs behandling af min klient og mig, at
man sætter en muslimsk udseende vagt ind til denne sag”. Vil
ministeren indhente en udtalelse fra Domstolsstyrelsen om,
hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem advokatens klage
til administrationschefen og retsformandens besked til retsbe-
tjenten om at forlade retslokalet? Vil ministeren desuden oplyse,
om danske domstole fremover vil efterkomme krav fra en part i
en retssag om at få fjernet en retsbetjent fra et retslokale med
den begrundelse, at vedkommende er ”muslimsk udseende” og
har ”sort hår og et stort sort fuldskæg”?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har til brug for bidraget modtaget en rede-
gørelse fra administrationschefen og dommeren i sagen ved Ret-
ten i Sønderborg og kan på den baggrund oplyse følgende:
Administrationschefen ved Retten i Sønderborg har oplyst, at
han fredag den 16. august 2019 af rettens retssekretariat blev
gjort opmærksom på, at advokat Rasmus Paludan skulle være
forsvarsadvokat i en straffesag ved Retten i Sønderborg tirsdag
den 20. august 2019. Administrationschefen vurderede, at der
var en risiko for, at sagen kunne blive forstyrret af tilhørere og
besluttede derfor, at en vagt skulle være til stede i retssalen.
Ca. 20 minutter før hovedforhandlingen protesterede advokat
Rasmus Paludan uden for retslokalet over vagtens tilstedevæ-
relse til administrationschefen. Administrationschefen fastholdt
sin beslutning, da hverken antallet eller karakteren af tilhørere
til sagen på dette tidspunkt var kendt. Administrationschefen
blev herefter uden for retssalen og ved derfor ikke, hvad der ef-
terfølgende er sket inde i retssalen.
Dommeren (og retsformand) i sagen har oplyst, at hun i retslo-
kalet ved hovedforhandlingens start som retsformand vurde-
rede, at sikkerheden i retssalen var i orden, og at der derfor ikke
var behov for en vagts tilstedeværelse under hovedforhandlin-
gen. Vagten forlod herefter retssalen.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Rasmus Paludan: Vi bliver chikaneret af Retten i Sønderborg, til justitsministeren
Dommeren og administrationschefen har ikke drøftet sagen in-
den hovedforhandlingen, og dommeren var også uvidende om,
at advokat Rasmus Paludan forinden uden for retslokalet over
for administrationschefen havde protesteret over vagtens tilste-
deværelse.
Dommerens vurdering af, at der ikke var behov for vagtens til-
stedeværelse under hovedforhandlingen, er således foretaget
helt uafhængigt af advokat Rasmus Paludans samtale med ad-
ministrationschefen.
Domstolsstyrelsen skal understrege, at det er retten, der ud fra
en konkret sikkerhedsvurdering tager stilling til rettens sikker-
hedsforanstaltninger og -opbud, herunder om der er behov for
vagter i retssalen.”
Jeg har noteret mig Domstolsstyrelsens udtalelse og foretager mig på den
baggrund ikke yderligere.
3