Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2075470_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2019
Databeskyttelseskontoret
Mikkel Reenberg
2019-0030-2406
1199830
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om ministeren er i kontakt med de tyske myndigheder om, hvordan de danske sager behandles, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 154 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at det er de tyske myndigheder, som
behandler de danske sager vedr. transskribering og aflytning af
danske borgere?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Datatilsynet, der over for ministeriet har oplyst følgende:
”Datatilsynet kan oplyse, at efter databeskyttelsesforordningens
artikel 56 håndteres sager mod virksomheder, der opererer i
flere europæiske lande, af én ledende tilsynsmyndighed, som er
datatilsynet i det EØS-land, hvor virksomheden har sit europæ-
iske hovedkontor. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at
selve håndteringen af sådanne sager sker i overensstemmelse
med de særlige regler om den såkaldte ”one-stop-shop meka-
nisme”, der findes i forordningens kapitel VII (artikel 60-76), jf.
henvisningen til databeskyttelsesforordningens artikel 60 i arti-
kel 56, stk. 1.
Google har den 6. februar 2019 underrettet det Europæiske Da-
tabeskyttelsesråd om, at hovedparten af virksomhedens tjenester
pr. 22. januar 2019 har europæisk hovedkontor i Irland. Det er
derfor det irske datatilsyn, der er ledende tilsynsmyndighed i sa-
ger vedrørende Googles stemmeassistent. Det samme gør sig
formentligt gældende for så vidt angår Apples stemmeassistent.
Datatilsynet og de andre europæiske datatilsyn er i stedet at anse
for berørte tilsynsmyndigheder. Ved en berørt tilsynsmyndighed
forstås således ifølge forordningen artikel 4, nr. 22, en tilsyns-
myndighed, der er berørt af en behandling af personoplysninger,
fordi
a) den dataansvarlige eller databehandleren er etableret
på denne tilsynsmyndigheds medlemsstats område,
b) de registrerede, der har bopæl i denne tilsynsmyndig-
heds medlemsstat, i væsentlig grad er påvirket af el-
ler sandsynligvis i væsentlig grad vil kunne blive på-
virket af behandlingen, eller
c) en klage er blevet indgivet til denne tilsynsmyndig-
hed.
Det skal i den forbindelse nævnes, at det irske datatilsyn ikke vil
kunne træffe afgørelse i sådanne sager alene. Det irske tilsyn er
ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 60 således som le-
dende tilsynsmyndighed bl.a. forpligtet til at forelægge et ud-
kast til afgørelse for de andre berørte tilsynsmyndigheder og
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om ministeren er i kontakt med de tyske myndigheder om, hvordan de danske sager behandles, til justitsministeren
samarbejde med dem med henblik på at nå til enighed. Hvis det
ikke er muligt at blive enige om udkastet til afgørelse, skal sa-
gen forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som
efter at have fået sagen forelagt vil stemme om, hvad der er den
rigtige afgørelse. Denne beslutning er det irske datatilsyn heref-
ter forpligtet til at følge og dermed sende til og håndhæve over
for virksomheden. Datatilsynet vil således som berørt tilsyns-
myndighed have mulighed for at præge en sådan afgørelse fra
det irske datatilsyn.
Datatilsynet kan endvidere oplyse, at tilsynet senest den 29. au-
gust 2019 har været i kontakt med det irske datatilsyn, der har
bekræftet, at tilsynet har igangsat drøftelser med Apple og
Google om de to virksomheders stemmeassistenter. Det irske
datatilsyn tilkendegav i øvrigt ved denne lejlighed også, at tilsy-
net i regi af møder i Det Europæiske Databeskyttelsesråd lø-
bende vil orientere de andre europæiske tilsynsmyndigheder,
herunder Datatilsynet, om disse drøftelser og eventuelle under-
søgelser, som vil blive iværksat som opfølgning herpå.
Datatilsynet skal endelig bemærke, at tilsynet udøver sine funk-
tioner i fuld uafhængighed. Datatilsynet ser imidlertid med stor
alvor på sagen, som tilsynet derfor også vil følge nøje. Data-til-
synet har endvidere den 26. august 2019 holdt møde om sagen
med repræsentanter for den danske tech-ambassadør, inden
tech-ambassadørens møder med de involverede virksomheder i
USA.”
2.
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Datatilsynet, som følge af
databeskyttelseslovens § 27, stk. 1, og databeskyttelsesforordningens arti-
kel 52, funktionelt er fuldt uafhængig og derfor ikke må være underlagt al-
mindeligt statsligt tilsyn, herunder modtage instrukser fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet kan desuden oplyse, at ministeriet har fået oplyst, at Uden-
rigsministeriets tech-ambassadør i uge 35 har afholdt to møder med hen-
holdsvis Google og Apple. Formålet med møderne var at rejse regeringens
bekymringer i forhold til de konkrete afsløringer. Derudover var formålet at
afklare fakta i sagen og anmode om yderligere oplysninger om tech-virk-
somhedernes praksis. Der er efter møderne af tech-ambassadøren sendt op-
følgende skriftlige spørgsmål til virksomhederne.
3