REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er sædvanlig praksis i politiet, at ledelsen rådgiver og vejleder kontroversielle foreninger om hvordan foreningen holder selvjustits og reelt overtager politiets opgaver med private vagter, såkaldt tryghedspersonale, til justitsministerren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. august 2019

Forebyggelseskontoret

Jacob Guldborg Rasmus-

sen

2019-0030-2274

1172446

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 15 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er sædvanlig praksis i politiet, at ledelsen rådgiver og vejleder kontroversielle foreninger om hvordan foreningen holder selvjustits og reelt overtager politiets opgaver med private vagter, såkaldt tryghedspersonale, til justitsministerren

Spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, om det er sædvanlig praksis i

politiet, at ledelsen rådgiver og vejleder kontroversielle forenin-

ger - i dette tilfælde den samfundsundergravende forening Hizb

ut Tahrir - om hvordan foreningen holder selvjustits og reelt

overtager politiets opgaver med private vagter, såkaldt trygheds-

personale. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvorvidt

ministeren og regeringen mener, at den skitserede praksis er i

orden, og denne del af spørgsmålet bedes ministeren venligst

selv besvare.

Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2018-19,

1. samling, jf. REU alm. del – spm. 559.”

Svar:

Når det kommer til min holdning til Hizb ut-Tahrir, skal ingen være i tvivl

om, at vi hverken skal eller kan acceptere antidemokratiske elementer, der

forsøger at undertrykke de grundlæggende værdier i det danske samfund.

Derfor er det vigtigt, at vi bl.a. fra politisk hold tager afstand, når de frem-

kommer med deres bagudstræbende synspunkter.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Københavns Politi og Østjyllands Politi.

Københavns Politi har oplyst, at det er politikredsens opfattelse,

at tryghedspersonale kan varetage opgaver med fokus på om-

sorg og sikkerhed. Tryghedspersonale kan således blandt andet

orientere om en demonstrationsrute, yde bistand til deltagere,

der er berusede, fysisk dårlige eller er kommet lettere til skade,

ved for eksempel at tilbyde vand eller et plaster samt bidrage til

at sikre, at deltagere i for eksempel en gående demonstration

ikke kommer til skade i trafikken ved for eksempel at gøre op-

mærksom på, at der kører biler ved demonstrationsruten.

Københavns Politi har desuden oplyst, at politikredsen ikke

konsekvent vejleder udvalgte foreninger om brugen af trygheds-

personale. Når Københavns Politi modtager en anmeldelse af en

forsamling, vejleder politikredsen om brugen af tryghedsperso-

nale i forbindelse med forsamlingen, hvis politikredsen efter en

konkret vurdering finder det hensigtsmæssigt. Ifølge Køben-

havns Politi beror vurderingen heraf blandt andet på politikred-

sens erfaringer med anvendelse af tryghedspersonale m.v. under

forsamlinger af lignende karakter som den anmeldte forsamling

eller på den omstændighed, at det af anmeldelsen fremgår, at der

vil blive anvendt tryghedspersonale m.v.

Københavns Politi har videre oplyst, at politikredsen i mindst to

tilfælde har vejledt om brugen af tryghedspersonale i forbin-

delse med demonstrationer, herunder i forbindelse med den kon-

krete forsamling, hvor Hizb ut-Tahrir den 22. marts 2019 af-

holdt fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads, og hvor politiet

også var til stede. Derudover har Københavns Politi vejledt om

brugen af tryghedspersonale for eksempel i forbindelse med af-

holdelse af optog, koncerter og musikfestivalen Distortion.

Det er ikke Københavns Politis opfattelse, at tryghedspersonale

kan varetage opgaver, der hører under politiets kompetence, og

politikredsen vejleder derfor ikke om opgaver af denne karak-

ter. Københavns Politi har heller ikke en forventning om, at

tryghedspersonale skal spille en rolle i tilfælde, hvor der i for-

bindelse med en forsamling opstår problemer af politimæssig

karakter.

Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen efter en konkret

vurdering i fornødent omfang går i dialog med arrangørerne af

forsamlinger, herunder om de nærmere rammer for afvikling af

forsamlingerne. Østjyllands Politi mener ikke at have vejledt ar-

rangører om brugen af såkaldt tryghedspersonale.

Rigspolitiet kan afslutningsvist oplyse, at der ikke i lovgivnin-

gen ses at være noget til hinder for, at der anvendes trygheds-

personale under forsamlinger, såfremt disse personer ikke udø-

ver vagtvirksomhed efter lov om vagtvirksomhed eller vareta-

ger politimæssige opgaver.”

Det er fastsat i politilovens § 1, at politiet skal virke for tryghed, sikkerhed,

fred og orden i samfundet, og at politiet skal fremme dette formål gennem

forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.

Det er på den baggrund op til politiet at foretage en konkret vurdering af be-

hovet for i det enkelte tilfælde at vejlede arrangøren om de gældende ram-

mer for afholdelsen af arrangementet, herunder om vilkårene for anvendel-

sen af såkaldt tryghedspersonale.

Der henvises i øvrigt til min forgængers besvarelse af 12. april 2019 af

spørgsmål nr. 522 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.