REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministerens kommentar til den fortrolige henvendelse af 7/8-19 fra H. G. J., til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato: 15. august 2019

Handlingsplan for nedbringelse af sagsbeholdningen på person-

farlig kriminalitet

Justitsministeren har anmodet om en handlingsplan, der skal sikre, at sagsbehandlingsti-

den nedbringes i sager om personfarlig kriminalitet

Formålet med handlingsplanen er på kort sigt at sikre, at

alle

sager om personfarlig kri-

minalitet konsekvent tildeles den højeste prioritet, og forurettede underrettes om behand-

lingen af deres sag. Handlingsplanens initiativer skal samtidig reducere den historisk høje

sagsbeholdning i politi og anklagemyndighed og sikre, at der fremover skabes et balance-

ret gennemløb i sagsbehandlingen, sådan at sagsophobningen bremses, de nuværende

sagsbunker og de ældste sager håndteres, og sagsbehandlingstiden nedbringes.

Set ud fra et borgerperspektiv er den personfarlige kriminalitet voldsomt utryghedsska-

bende. Det er derfor afgørende, at anmeldelser herom prioriteres tilsvarende højt af både

politiet og anklagemyndigheden. I perioden fra 2014 til 2018 har der været en stigning i

den personfarlige kriminalitet på 61 pct. i antallet af anmeldeldelser. I 2014 udgjorde

personfarlig kriminalitet kun 7 pct. ud af det samlede antal straffelovsanmeldelser I dag

udgør den personfarlige kriminalitet hele 13 pct.

Politiet og anklagemyndigheden prioriterer personfarlig kriminalitet højt og følger udvik-

lingen i forhold til personfarlig kriminalitet tæt. I 2014 lagde personfarlig kriminalitet

beslag på 19 pct. af de ressourcer, der blev tidregistreret på straffesagsbehandling i politi-

et, og anklagemyndigheden i politikredsene anvendte 28 pct. af tiden til anklagervirk-

somhed hertil. I 2019 er andelen steget til henholdsvis 25 pct. og 36 pct. Selv i 2016 og

2017, hvor der blev omprioriteret flest ressourcer fra straffesagsbehandling til håndtering

af grænsekontrol og bevogtningsopgaver, blev der prioriteret flere timer til straffesagsbe-

handling af personfarlig kriminalitet end i 2014.

I forbindelse med driftsstyring i politikredsene er der udviklet en elektronisk sagsstyrings-

reol, der gør det muligt løbende at få overblik over antallet af sager, deres respektive al-

der, hvad de beror på, samt hvor de er placeret i straffesagsbehandlingen. Dette gør, at

politi og anklagemyndighed altid har det overblik, der er nødvendigt for at understøtte en

konsekvent prioritering af sagerne om personfarlig kriminalitet. Samtidig er der sat ambi-

tiøse målsætninger for sagsbehandlingstiden i bl.a. sager om vold og voldtægt (såkaldte

Personfarlig kriminalitet omfatter bl.a. vold, voldtægt, drab, brandstiftelse, blufærdighedskrænkelse, røveri og trusler.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministerens kommentar til den fortrolige henvendelse af 7/8-19 fra H. G. J., til justitsministeren

”VVV-sager”), som gør,

at disse sager konsekvent prioriteres højt, og at nytilkomne sager

behandles hurtigt på trods af en sideløbende oprydningsindsats på gamle sager. I 2018 og

2019 formåede politiet og anklagemyndigheden at vende en overholdelse af målsætnin-

gerne for sagsbehandlingstiden fra sigtelse til tiltale i VVV-sager fra 53 pct. i 2017 til 82

pct. i 2019. I samme periode er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for VVV-sager

reduceret med 24 pct.

På trods af tydelig prioritering og fokus på effektiv driftsstyring er sagsbeholdningen af

sager om personfarlig kriminalitet for stor og sagsbehandlingstiderne for lange. Samtidig

peger en række konkrete sager på, at politi og anklagemyndighed ikke er gode nok til at

informere forurettede borgere om behandlingen af deres sager. Dette både kan og skal

gøres bedre. Personfarlig kriminalitet har stor betydning for borgernes tryghed i hverda-

gen, og derfor er det afgørende, at en forurettet borger oplever, at hans eller hendes sag

konsekvent bliver prioriteret højt og fulgt tæt hele vejen gennem straffesagskæden.

Der er som nævnt ovenfor ingen nemme veje til en lavere sagsbeholdning og en hurtigere

sagsbehandlingstid. Der er lige nu udfordringer med historisk høje sagsbeholdninger med

mange gamle sager i både politiet og anklagemyndigheden, som skal behandles færdig.

Endvidere er sagsophobningen i anklagemyndigheden sket på trods af en betydelig stig-

ning i produktiviteten.

Varige nedbringelser af sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden forudsætter en lang-

sigtet og konsekvent prioritering af både den personfarlige kriminalitet og straffesagsom-

rådet generelt, hvilket i denne handlingsplan konkretiseres i følgende elementer:



Den personfarlig kriminalitet prioriteres konsekvent højest i den daglige visitati-

on af indkomne anmeldelser og i håndteringen af ældre sager

Politikredsene er forpligtede til at holde den forurettede borger underrettet

–

se-

nest seks måneder efter anmeldelse af en sag om personfarlig kriminalitet skal

borgeren underrettes om status og videre forløb

Med udgangen af 2020 er politiets og anklagemyndighedens sagsbeholdning og

sagsbehandlingstid i sager om personfarlig kriminalitet reduceret med 20 %

Side 2



Handlingsplan:

Personfarlig kriminalitet har højeste prioritet



Som et nyt initiativ indfører statsadvokaterne et særligt tilsyn med sager, hvor

der har været rejst sigtelse i lang tid for at sikre, at der i alle tilfælde er tilstræk-

kelig fremdrift i behandlingen af sagerne. Ordningen indebærer bl.a., at politi-

kredsene pålægges at orientere statsadvokaterne om alle sager om personfarlig

kriminalitet, hvor der er rejst sigtelse, men efter 12 måneder endnu ikke er truf-

fet afgørelse. Politikredsene skal kunne forklare sagsforløbet, og statsadvokaten

kan konkret bestemme, at der skal tages nye sagsskridt for at sikre fremdrift i

sagen.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministerens kommentar til den fortrolige henvendelse af 7/8-19 fra H. G. J., til justitsministeren



Statsadvokaterne vil herudover skærpe det tilsynsmæssige fokus på politiets be-

handling af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der ikke er sket sig-

telse, selv om der er gået lang tid. Statsadvokaternes tilsyn med disse sager vil

bl.a. blive gennemført gennem målrettede tilsynsmøder og stikprøvekontroller.

Politikredsenes elektroniske sagsstyringsreol skal sikre et dagligt overblik over

antallet af sager, deres respektive alder, hvad de beror på, samt hvor de er place-

ret. Dette gør, at politi og anklagemyndighed altid har et aktuelt overblik, der

understøtter den konsekvente prioritering af sagerne om personfarlig kriminali-

tet.

Samtidig sikrer ambitiøse mål på sager omkring vold og voldtægt (jf. VVV), at

disse sager konsekvent prioriteres højest, samt at de nytilkomne sager håndteres

på trods af oprydningsindsatser på gamle sager.

Side 3

Underretning af forurettede i sager om personfarlig kriminalitet



Politikredsene skal sikre gennemsigtige sagsgange og en åben kommunikation, så

borgeren ved, hvor sagen er, kender næste skridt og tidspunktet for sagens for-

ventede afslutning. Derfor indføres som et nyt initiativ en ordning, hvor politiet

eller anklagemyndigheden, når der er forløbet seks måneder fra tidspunktet for

anmeldelsen i sager om personfarlig kriminalitet, uden at der er truffet afgørelse i

sagen, skal tage kontakt til den forurettede borger og orientere om sagens forløb.

I det omfang det er muligt, skal politiet og anklagemyndigheden orientere den

forurettede om det forventede tidspunkt for sagens afgørelse og om andre for-

hold, der kan være relevante for den forurettede. Orienteringen skal ske i alle til-

fælde, hvor den forurettede ikke allerede er orienteret om sagens forløb mv. i

medfør af de eksisterende retningslinjer eller gennem sin beskikkede bistandsad-

vokat.

I forhold til den konkrete behandling af straffesagerne er der i bekendtgørelse nr.

1108 af 21. september 2007 og Rigsadvokatens Meddelelse om vejledning af for-

urettede fastsat retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens pligt til at

vejlede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktperson

for forurettede. Der iværksættes et tilsyn med, at retningslinjerne og den nye un-

derretningsordning følges.



REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministerens kommentar til den fortrolige henvendelse af 7/8-19 fra H. G. J., til justitsministeren

Side 4

Mål for sager vedrørende personfarlig kriminalitet

Politiet og anklagemyndigheden arbejder i fællesskab på at opnå følgende ambitiøse mål-

sætninger for sager vedrørende personfarlig kriminalitet:

1. januar 2021 - 20 % reduktion i antal, alder og sagsbehandlingstid for sager om per-

sonfarlig kriminalitet på tværs af politi og anklagemyndighed.

Dette omfatter:



Beholdningen af verserende sager uden sigtelser reduceres med 20 % - både an-

tallet og alderen.



Beholdningen af verserende sigtelser uden tiltaler reduceres med 20 % - både

antallet og alderen.



Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet reduce-

res med 20 %.

1. januar 2021 er der en balanceret udvikling i beholdningen af og sagsbehandlingstiden

for sager vedrørende personfarlig kriminalitet



På baggrund af indsatserne i forbindelse med de trinvise mål er der skabt en me-

re balanceret udvikling i sagsbeholdningen af sager om personfarlig kriminali-

tet, så det sikres, at beholdningen ikke vokser igen.



Politiet og anklagemyndigheden vil følge udviklingen i sagsbeholdningen og

sagsbehandlingstiden for at sikre, at de opnåede gevinster er varige og stabile.

Den generelle nedbringelse af sagsbeholdningen

Den daglige indsats på de andre områder af straffesagsbehandlingen i kredsene tynges

også af ældre sager. Behandlingen af disse sager har, ligesom det er tilfældet for person-

farlig kriminalitet, konsekvenser for de ressourcer, der kan afsættes til behandling af ny-

tilkomne sager. Denne historiske byrde betyder, at det vil tage tid at nedbringe sagsbe-

holdningen og sagsbehandlingstiden på tværs af alle sagstyper. Anklagemyndighedens

ressourcer anvendes udelukkende til straffesagsbehandling, og derfor vil en øget priorite-

ring af sager om personfarlig kriminalitet især få konsekvenser for sagsproduktionen og

sagsophobningen på de øvrige straffesagsområder i anklagemyndigheden. Politiet har i

højere grad mulighed for at omprioritere fra andre opgaver til straffesagsbehandlingen,

men omvendt betyder denne fleksibilitet i politiets ressourcer, at andre udefrakommende

prioriteringer eller uforudsete hændelser kan bringe målopfyldelsen i fare.

I regi af politiets og anklagemyndighedens mål- og resultatplaner vil der også fremover

være et klart fokus på den generelle nedbringelse af sagsbeholdning og sagsbehandlings-

tid. Ligesom det gælder for personfarlig kriminalitet, gælder det for alle sager, at der skal

ryddes op i bunken, før der kan ske varige forbedringer i sagsbehandlingstiden. En ved-

holdende og konsekvent prioritering af straffesagsbehandlingen vil skabe det bedste

grundlag for en holdbar nedbringelse af beholdning, alder og sagsbehandlingstiderne på

længere sigt.