REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 141: Spm. om det vil være muligt i Danmark at etablere en ordning med politifrivillige efter tysk forbillede med det formål at skabe tryghed i lokalsamfundene, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. september 2020

Politikontoret

Lasse Lykke Gregersen

2019-0092-2062

1583364

Orientering om ordningen med politifrivillige i Tyskland

Justitsministeriet tilkendegav i ministeriets besvarelse af 20. september

2019 af spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at mini-

steriet ville indhente yderligere oplysninger om den tyske model for politi-

frivillige.

I forlængelse heraf fremsender Justitsministeriet supplerende besvarelse af

spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Udenrigsministeriet

om at indhente en udtalelse fra de tyske myndigheder, som har oplyst føl-

gende:

”Baden-Württemberg – betegnelsen er ”frivillig polititjene-

ste”

Den frivillige polititjeneste i Baden-Württemberg har i 57 år

suppleret politiets synlige tilstedeværelse i det offentlige rum

med en frivillig polititjeneste og dermed været med til at styrke

den offentlige sikkerhed og sikkerhedsfølelsen i befolkningen.

Derudover bygger den frivillige polititjeneste bro mellem civil-

samfundet og statens institutioner. Den frivillige polititjeneste

vurderes som værende et vellykket projekt.

Generelle informationer

Den frivillige polititjeneste er en del af politihåndhævelsen, men

dets repræsentanter er dog ikke sidestillet med politibetjente.

Tjenesten udgøres af frivillige personer, der gennemgår en ud-

vælgelsesproces (ansøgerne er i det civile liv som oftest i be-

skæftigelse). Til den frivillige polititjenestes opgaver hører:

- Regulering og overvågning af færdsel og udførelse af statio-

nær kontrol.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 141: Spm. om det vil være muligt i Danmark at etablere en ordning med politifrivillige efter tysk forbillede med det formål at skabe tryghed i lokalsamfundene, til justitsministeren

- Sikring af politiets tjenestesteder (f.eks. som portnere).

- Vedligeholdelse af både.

- Pleje og pasning af politihunde og andre lignende opgaver i

tilknytning til politihunde.

- Sortering af sagsakter, eftersøgninger mv.

Herudover kan andre opgaver gennemføres under sær-

lige omstændigheder og efter behov, f.eks.:

- Kurérkørsel.

- Støtte på tekniske områder, f.eks. opstilling af gitter og afspær-

ring.

- Støtte ved indsatser, f.eks. logistik.

- Støtte i forbindelse med politiets opgaver, f.eks. politivare-

tægt.

- Støtte i forbindelse med razziaer, f.eks. transport af beviser og

genstande.

Retsgrundlag mv.

Retsgrundlaget for indsættelsen af den frivillige polititjeneste er

loven om den frivillige polititjeneste og forvaltningsforskriften

vedrørende uddannelse og videreuddannelse.

Pr. 31. december 2019 rådede politiet i Baden-Württemberg

over godt 600 frivillige, som i 2019 ydede 36.322 arbejdstimer.

De frivillige godtgøres i øjeblikket med 7 EUR pr. time og i til-

læg hertil yderligere 7 EUR pr. indsats. Der er i alt ansat 31.000

personer ved politiet i delstaten, heraf er 24.000 politibetjente.

Uddannelsen til frivillig polititjeneste omfatter 84 timer (to

uger). Efter endt grunduddannelse skal den frivillige kunne do-

kumentere, at den pågældende har forstået politilovens retsfor-

skrifter vedrørende anvendelse af umiddelbar tvang, særligt

hvad angår brug af skydevåben.

De frivillige er forpligtet til at deltage i regelmæssige videreud-

dannelser (18 timer pr. år). Derudover opfordres de til udeluk-

kende at benytte deres tjenesteuniform og -udrustning i em-

bedsmedfør. De er forpligtet til at møde op, når deres foresatte

indkalder til tjeneste og følge dennes instruktioner. Bestemmel-

serne for embedsværket i forhold til loyalitet, tavshedspligt,

modtagelse af gaver og erstatningspligt er også gældende for

den frivillige polititjeneste.

Repræsentanter fra den frivillige polititjeneste har over for tred-

jepart status som politibetjente i udførelsen af deres opgaver. De

udfører deres tjeneste i uniform og er bevæbnet (inklusiv skyde-

våben). De har generelt de samme retlige beføjelser som politiet.

De frivillige er dog ikke efterforskere i henhold til den offentlige

anklager og må derfor ikke selvstændigt iværksætte særlige

strafprocessuelle tiltag som f.eks. beslaglæggelser.

Udviklingen i den frivillige polititjeneste

Siden oprettelsen af den frivillige polititjeneste i 1963 har de

løbende samfundsforandringer gjort kravene til politiet mere

omfattende og komplekse. For at kunne imødekomme disse for-

ventninger kræves en høj grad af professionalisme i politiet. Det

ligger i sagens natur, at de frivillige ikke kan bibringes de

samme kvalifikationer som de aktive politibetjente bl.a. på

grund af den kortere uddannelsestid. I denne kontekst er det vig-

tigt at nævne den stigende vold mod aktive politifolk. Som følge

af denne udvikling, og som følge af arbejdsgiverens pligt til at

drage omsorg for arbejdstagerne, er opgaveområderne for den

frivillige polititjeneste blevet tilpasset, således at de frivillige

ikke løser risikobetonede opgaver. De nævnte indsatsområder

orienterer sig både efter uddannelsesniveauet og den enkelte si-

tuation, hvor der både kræves den nødvendige fagkundskab på

den ene side, mens der på den anden side ikke må være risiko

for fare. Siden den 1. januar 2013 indsættes de frivillige således

ikke længere som støtte i forbindelse med gennemførelsen af

politipatruljer.

Baden-Württembergs regering (2011-2016) vedtog i 2011 på

sigt at ville opløse den frivillige polititjeneste og udnævner der-

for ikke nye frivillige til polititjeneste. Denne beslutning har den

nuværende regering omgjort, og ifølge den aktuelle regerings-

aftale vil man skabe et nyt grundlag for den frivillige politiind-

sats. Et formelt og vedtaget koncept foreligger endnu ikke. Det

er dog en prioritet for politidirektøren at skabe et fremtidssikret

koncept for den frivillige polititjeneste, således at politiet i Ba-

den-Württemberg fortsat understøttes af de frivillige repræsen-

tanter.

Bayern

– betegnelsen er „sikkerhedsvagt“

Den bayerske sikkerhedsvagts opgaver:

Det vigtigste formål med indsættelsen af den bayerske sikker-

hedsvagt er at styrke indtrykket af statslig tilstedeværelse i det

offentlige rum, især i brændpunkter med høj kriminalitet og på

offentlige pladser, der besøges af mange mennesker, herunder i

parker og grønne anlæg. Repræsentanter fra sikkerhedsvagten

udgør et kontaktpunkt ud over politiet for borgerhenvendelser

og kan ved mindre forstyrrelser gribe ind ved at henvende sig

direkte til de pågældende personer (f.eks. ved skrålende unge,

tiggeri i gågader, uro og henkastning af affald). Derudover af-

skrækkes potentielle uromagere og forbrydere ved tilstedevæ-

relsen af sikkerhedsvagten eller opdages på et tidligt tidspunkt,

således at politiet kan rykke ind med den for situationen pas-

sende indsats.

Det hører ikke til sikkerhedsvagtens opgaver at gennemføre

tvangstiltag, at kropsvisitere personer, at efterforske forbrydel-

ser eller at foretage anholdelser. I sådanne tilfælde skal politiet

tilkaldes via radio eller telefon.

Sikkerhedsvagtens organisering ift. politiet

Repræsentanterne fra sikkerhedsvagten er tilknyttet en bestemt

politistation. De er underlagt både det pågældende tjenestested

samt tjenestestedets politibetjentes bemyndigelse og instruk-

tion. Det er delstatens mål at øge antallet af politifrivillige til

1.500. Godtgørelsen udgør 8 EUR pr. time. De politifrivillige

udvælges i forbindelse med en minutiøs ansøgningsprocedure.

Det er ikke nødvendigt at være tysk statsborger, men det er et

krav at beherske tysk. Kun kandidater, der bliver fundet pålide-

lige, afbalancerede, veltalende og ansvarsbevidste, udvælges.

Hvis der f.eks. under uddannelsen er den mindste tvivl om en

kandidats egnethed, eller hvis en borger klager over en politifri-

villig, annulleres udnævnelsen.

Er sikkerhedsvagten udstyret med våben?

Repræsentanterne fra sikkerhedsvagten er udstyret med peber-

spray, som kan anvendes i selvforsvar. Våben ud over dette ud-

leveres ikke, idet repræsentanterne ikke skal udføre tvangsind-

greb.

Erfaringer

Erfaringerne har hidtil været positive. Således er en række sav-

nede og hjælpeløse personer blevet fundet af repræsentanter fra

sikkerhedsvagten, og en lang række forbrydelser er blevet op-

klaret eller forhindret med bidrag fra sikkerhedsvagten. Forde-

lene i forhold til den subjektive sikkerhedsfølelse er blevet be-

kræftet af mange positive tilbagemeldinger fra befolkningen,

særligt hvad angår aftentimerne i parker, på offentlige pladser

og på banegårde, hvor indbyggerne nu føler sig mere trygge.

Repræsentanternes indsats i forhold til at yde førstehjælp i me-

dicinske nødsituationer bør også nævnes som et område, hvor

sikkerhedsvagten har ydet en merværdi.

Brandenburg

– betegnelsen er ”sikkerhedspartner”

Sikkerhedspartnere i delstaten Brandenburg er engagerede bor-

gere, som er frivilligt aktive på det kriminalpræventive område

i deres kommune. De arbejder enten enkeltvis eller i fællesskab.

Grundlæggende arbejder sikkerhedspartnere uden myndigheds-

beføjelser i rammen af den såkaldte allemandsret. De udfører

hverken opgaver for politiet eller forvaltningen, men alarmerer

snarere som snarrådige naboer politiet eller de rette myndighe-

der, hvis de bemærker en farlig eller mistænkelig situation eller

er vidner til en strafbar handling. Der er forbud mod at bære vå-

ben i løsningen af denne opgave. De nøjagtige opgaver afhæn-

ger af forholdene i den pågældende kommune. Den civile model

i Brandenburg adskiller sig dermed fra den politinære sikker-

hedsvagt i eksempelvis Bayern, Baden-Württemberg, Hessen

og Sachsen.

Det er hverken politiet eller den kommunale forvaltning, der

indsætter sikkerhedspartnerne. Det er den lokale indbyggerre-

præsentation, byrådet, en interessesammenslutning eller en til-

svarende offentlig institution, der foreslår og støtter en borger,

der har interesse i opgaven. Der udfyldes et ansøgningsskema

og med borgerens indvilgelse foretager politiet en undersøgelse

af personens vandel. Vedkommende modtager derefter af politi

og kommune et diplom, et ID-bevis samt udlånes en egnet jakke.

Efter anmodning kan vedkommende modtage en månedlig godt-

gørelse og en engangsbetaling i forbindelse med erhvervelsen af

yderligere personligt udstyr. Som frivillige er de omfattet af del-

statens ulykkes- og ansvarsforsikring.

Sikkerhedspartnere oplæres af politiet og er tilknyttet en fast

kontaktperson hos det stedlige politi. På hjemmesiden

www.sicherheit-braucht-parter.de

findes der alle relevante in-

formationer og ansøgningsskemaer.

Udgifterne til sikkerhedspartnere afholdes af delstaten. Udgif-

terne udgør omtrent 135.000 EUR årligt til godtgørelse (30 EUR

pr. måned for hver sikkerhedspartner). Dertil kommer udgifter i

størrelsesorden 137.000 EUR til udstyr og 28.000 EUR til PR-

arbejde. Flere steder støtter kommunerne med yderligere midler.

Hessen

– betegnelsen er ”frivillig polititjeneste”

Oprettelsen af den frivillige polititjeneste i 1999 var et vigtigt

bidrag til forbedringen af sikkerheden for borgere i Hessen. Un-

der mottoet ”skabe tilstedeværelse

- observere

– anmelde” pa-

truljerer omkring 400 frivillige i Hessen.

Oprettelsen af den frivillige polititjeneste var oprindeligt et mo-

delprojekt under

Hessens delstatsregering ”Sammen aktiv –

Borgerengagement i Hessen”. Projektet blev påbegyndt den 5.

december 1999 med det formål at fremme det frivillige arbejde

i Hessen og styrke samfundets sammenhængskraft, i hvad man

anså som værende en mere individualiseret verden. Med indfø-

relsen af en frivillig polititjeneste blev der lagt større vægt på

det forebyggende arbejde og inddragelse af kommunalt og fri-

villigt engagement blandt borgerne.

Den frivillige polititjeneste har to afgørende og fremtrædende

fordele:

- Borgernes aktive bidrag til at fremme den indre sikkerhed, som

styrker sikkerhedsfølelsen i befolkningen og sikrer mere tilste-

deværelse i det offentlige rum.

- Som supplement til politiet aflaster den frivillige polititjeneste

mange hjælpefunktioner og bidrager således til, at det profes-

sionelle politi kan koncentrere sig om forebyggelse og straf-

forfølgelse i vigtige fokusområder.

Hvis et frivilligt politi skal tilknyttes en kommune, indgår del-

staten Hessen en såkaldt koordinationsaftale med kommunen.

Aftalen regulerer alle aspekter for så vidt angår udvælgelse, ud-

dannelse, udstyr, tilknytning, indsats samt godtgørelse. Det fri-

villige politi indgår i opgaver vedrørende fareafværgelse, som

også er et område, der varetages af kommunerne. Derfor vurde-

res det at være passende, at kommunerne bidrager til omkost-

ningerne. Mens delstaten tager sig af udvælgelsen, uddannelsen

og udrustningen, skal kommunerne afholde udgifter til godtgø-

relse og uddannelse.

Uddrag af Hessens informationsmateriale

Det frivillige politi er embedsfolk i henhold til straffeloven og

lov om embedshæftelse. Når repræsentanterne udøver deres op-

gaver i henhold til deres beføjelser, har de samme rettigheder og

pligter som politiet. Anvendelsen af umiddelbar tvang ved brug

af enten vold eller våben er dog ikke tilladt. Repræsentanterne

er iført en uniform, der har meget stor lighed med politiets uni-

former. De er udstyret med peberspray, som kun må anvendes i

selvforsvar og i nødværge, og en tjenestetelefon. Over 400 per-

soner er repræsenteret i det frivillige politi i godt 100 byer og

kommuner i Hessen.

Til deres opgaver hører:

- Udspørgning af og oplysningspligt over for befolkning.

- Indsamling af persondata.

- Personidentificering og kontrol af papirer.

- Udstedelse af opholdsforbud.

- Sikring af genstande i forbindelse med kriminalsager, m.m.

Uddannelse

- Minimum 50 timers uddannelse og indføring ved politiet.

- Indhold: indføring i de relevante retsforskrifter, nødværge og

omgang med peberspray, samtaleteknikker og deeskalation

samt førstehjælpskursus.

- Godtgørelse: 7 EUR pr. time (maks. 25 timer pr. måned).

Erfaringer

Institut for Kriminologi ved Universitetet i Giessen har i tre om-

gange (i 2001, 2007 og 2009) evalueret den frivillige polititje-

neste i Hessen og bedømmer ordningen overvejende positivt.

Undersøgelsens hovedbudskaber i 2001:

- Politiet aflastes, især i forbindelse med afspærringer og trafi-

kale tiltag ved større arrangementer.

- Befolkningen accepterer de frivillige repræsentanter og op-

fatter dem som en styrkelse af den personlige sikkerhedsfø-

lelse.

- En uforholdsmæssig belastning for politiet kunne ikke kon-

stateres.

- Fordelene og det innovative potentiale ved den frivillige po-

lititjeneste ligger i den generede sikkerhedsfølelse og i kom-

munikationen med borgerne, og dette aspekt bør stilles i for-

grunden.

- Aktiv efterforskning i forbindelse med straffesager eller min-

dre overtrædelser bør træde i baggrunden.

- Derudover blev det vurderet, at der er udviklingspotentiale i

at afprøve enkelte repræsentanters evner, f.eks. at lade repræ-

sentanter fra bestemte etniske grupper arbejde dér, hvor der

er problemer med unge indvandrere i anden og tredje gene-

ration.

- Også i en kriminalpræventiv kontekst og rådgivning med æl-

dre mennesker har de frivillige en merværdi.

Evalueringen i 2007 bekræftede i det store hele budskaberne fra

2001.

Som følge af evalueringen i 2009 blev det aftalt at fokusere på

rekrutteringen af migranter. Kendskab til sprog, indstillinger og

mentalitet blev prioriteret. Desuden er frivillige med migrations-

baggrund et eksempel og symbol på vellykket integration. An-

delen af frivillig med migrationsbaggrund udgør

–

i lighed med

befolkningsgennemsnittet

–

ca. 20 pct. Det har dog også været

mødt med kritik, at migrationsbaggrund er et kriterie i udvæl-

gelsesprocessen.

Følgende aspekter taler for en frivillig polititjeneste:

- De frivillige repræsentanter øger tilstedeværelsen i de områ-

der, hvor politiet ikke i det ønskede omfang kan være til

stede, f.eks. i den kollektive trafik, gågader og markeder.

- Intensivering af kommunikationen mellem borgere og po-

liti/kommune.

- Styrkelse af indbyggernes sikkerhedsfølelse.

- Politiet aflastes og kan koncentrere sig om bekæmpelse og

forhindring af forbrydelser.

Kritik af den frivillige polititjeneste:

Politi ”light” (”det, der ser ud som politiet, skal også

være det

rigtige politi”).

- Politiet trækker sig tilbage i de områder, hvor der er frivillige

repræsentanter.

- Det er et frivilligt embede, der rangerer lavere end andre,

f.eks. det frivillige brandvæsen.

Sachsen

– betegnelsen er ”sikkerhedsvagt’

Den frivillige sikkerhedsvagt i delstaten Sachsen er tilknyttet

hver lokal politistation og er sammensat af pålidelige kvinder og

mænd, der muliggør en aktiv støtte til politiet i deres varetagelse

af sikringen af den offentlige sikkerhed og orden. Den frivillige

sikkerhedsvagt tager ansvar for den interne sikkerhed til gavn

for alle medborgere og er et godt eksempel på samarbejdet mel-

lem borgere og politi.

Kvinder og mænd mellem 18 og 60 år med en ren straffeattest

kan ansøge om at blive medlem af den frivillige sikkerhedsvagt.

Ansøgere skal beherske det tyske sprog både skriftligt og

mundtligt, være pålidelig og kunne garantere at ville forsvare

den frie demokratiske grundorden. Ansøgere skal herudover

leve op til de sundhedskrav, der kræves for at arbejde i felten og

have bestået de nødvendige (videre-)uddannelser. Endelig skal

ansøgerne have det behørige rets- og sagkundskab. Aldersgræn-

sen for at blive i tjenesten er 67 år.

Den frivillige sikkerhedsvagt i Sachsen understøtter det stedlige

politi særligt ved at foretage patruljer. Den frivillige sikkerheds-

vagt styrker med sin tilstedeværelse sikkerhedsfølelsen i befolk-

ningen. Ved mistænkelige hændelser kan sikkerhedsvagten en-

ten informere det lokale politi eller selv skride ind. Borgerne kan

henvende sig med tips og oplysninger af sikkerhedsmæssig re-

levans til vagten, som dernæst informerer personalet på politi-

stationen.

Den frivillige sikkerhedsvagt har i udgangspunktet de samme

rettigheder som alle andre borgere. Dertil hører tilbageholdelsen

af en gerningsmand, der tages på fersk gerning, indtil politiet

møder frem, men også retten til at forsvare andre borgere og yde

modstand.

Når repræsentanterne fra sikkerhedsvagten er i aktiv tjeneste har

de yderligere beføjelser. Hvis det tjener deres opgave, kan de

udspørge personer med henblik på at indsamle oplysninger. Re-

præsentanterne må også foretage identificering af en person, der

er til fare for eller forstyrrer offentligheden. Den pågældende må

stoppes og vedkommendes legitimation må forlanges udleveret

til kontrol. Hvis identiteten ikke kan fastslås på stedet, må den

pågældende køres til den lokale politistation. Sikkerhedsvagten

er derudover beføjet til at udstede opholdsforbud til en person,

der er til fare for eller forstyrrer den offentlige orden. Vagten må

foretage sikring af genstande for derved at beskytte ejeren mod

tab eller beskadigelse.

Repræsentanterne fra sikkerhedsvagten fremstår genkendelige

for alle. De bærer en mørkeblå jakke med navnet "Sächsische

Sicherheitswacht", en kasket og en blå polotrøje. De har radio-

kontakt med den stedlige politistation og er til deres personlige

sikkerhed i besiddelse af en godkendt tåregasspray. De får udle-

veret et tjenestekort, der fungerer som legitimation ved en even-

tuel indgriben.

De udvalgte ansøgere til sikkerhedsvagten modtager en uddan-

nelse, som varetages af det ansvarlige politidistrikt. Ansøgerne

modtager 50 undervisningslektioner i bestemte retsområder, læ-

rer om politiets opgaver og tjeneste og får praktisk vejledning i

deres kommende virke.

Efter aftale med erfarne politibetjente besluttes det, hvor og

hvornår sikkerhedsvagten indsættes. Indsatsområderne er først

og fremmest:

- Større boligområder.

- Offentlige parker og anlæg.

- Stationer i forbindelse med offentlig transport.

- Gågader.

- Skoler, fritidsklubber og legepladser.

Der må maksimalt ydes 40 timers tjeneste pr. måned. Indsatsen

godtgøres med 6,00 EUR pr. time. Arbejdsløse må tjene 188

EUR pr. måned uden fradrag i deres understøttelse.”

Nick Hækkerup

Jacob Guldborg Rasmussen