Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2067568_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. august 2019
Sikkerhedskontoret
Nicholas Rahui Webster
Rømer
2019-0030-2395
1195181
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvordan de danske myndigheder har reageret på, at den tyrkiske såkaldt tænketank "SETA" har udhængt danske statsborgere og herboende tyrkiske statsborgere som en del af et "PKK-netværk" med den risiko, det indebærer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvordan de danske myndigheder har re-
ageret på, at den tyrkiske såkaldt tænketank "SETA" har ud-
hængt danske statsborgere og herboende tyrkiske statsborgere
som en del af et "PKK-netværk" med den risiko, det indebæ-
rer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”1. En tyrkisk tænketank – SETA (Organisationen for Politisk,
Økonomisk og Social Forskning) – udgav den 11. juni 2019 en
rapport om Det Kurdiske Arbejderpartis (PKK) påståede aktivi-
teter i 12 primært vesteuropæiske lande, herunder Danmark.
Rapporten ligger offentligt tilgængelig på tyrkisk på internettet.
Rapporten har fokus på PKK’s påståede støttestrukturer i form
af bl.a. kurdiske kulturforeninger i Europa. Rapporten indehol-
der et kapitel om PKK’s aktiviteter i Danmark, hvor en lang
række kurdiske organisationer beskrives. Derudover nævnes
danske politikere med primært tyrkisk/kurdisk baggrund, der er
aktive i lokal- eller landspolitik, ligesom der bl.a. også omtales
en række folketingsmedlemmer, enkelte journalister og advoka-
ter samt to embedsmænd fra Udenrigsministeriet.
Det er PET’s vurdering, at oplysningerne i rapporten navnlig
stammer fra åbne kilder.
Det fremgår af rapportens indledning, at SETA har afholdt mø-
der med bl.a. repræsentanter fra sikkerheds- og efterretningstje-
nester samt parlamentsmedlemmer i de lande, som er omfattet
af rapporten.
Det kan i den forbindelse oplyses, at PET ikke har bidraget med
oplysninger til rapporten, ligesom tjenesten ikke har kendskab
til, at andre danske myndigheder har bidraget til rapporten.
2.
PET ser på nuværende tidspunkt ikke indikationer på, at of-
fentliggørelsen af SETA-rapporten ændrer trusselsbilledet mod
personer i Danmark med tilknytning til pro-kurdiske miljøer.
Det bemærkes i den forbindelse, at rapporten ikke indeholder
trusler eller opfordringer til angreb mod de personer og organi-
sationer, der omtales i rapporten, eller mod det pro-kurdiske
miljø i Danmark.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvordan de danske myndigheder har reageret på, at den tyrkiske såkaldt tænketank "SETA" har udhængt danske statsborgere og herboende tyrkiske statsborgere som en del af et "PKK-netværk" med den risiko, det indebærer, til justitsministeren
Det er PET’s vurdering, at de tyrkiske sikkerhedsmyndigheder i
de seneste to år har skærpet indrejsekontrollen betydeligt for
personer med tyrkisk baggrund. Samtidig har de tyrkiske sikker-
hedsmyndigheder styrket deres indhentning i Europa rettet mod
personer med tyrkisk baggrund, herunder især deres tilknytning
til pro-kurdiske aktiviteter.
3.
PET har vurderet, at der er behov for, at de personer, som om-
tales i rapporten, gøres bekendt hermed, således at de har mu-
lighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis de
f.eks. befinder sig i Tyrkiet eller har planer om at rejse dertil.
PET har derfor iværksat en rundringning, hvor tjenesten kontak-
ter de omtalte danske statsborgere med henblik på at gøre dem
bekendt med rapporten og henlede deres opmærksomhed på an-
befalingen i Udenrigsministeriets rejsevejledning om nøje at
overveje, hvorvidt de på grund af forhold i relation til de tyrki-
ske myndigheder bør undlade at rejse til Tyrkiet.”
Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelsen indhentet et bidrag
fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Den danske ambassade i Ankara har været i kontakt med det
tyrkiske udenrigsministerium om SETA-rapporten. I den forbin-
delse er det fra tyrkisk side blevet understreget, at rapporten er
lavet af en uafhængig tænketank/NGO, og at den ikke er udtryk
for officielle tyrkiske regeringssynspunkter.
Udenrigsministeriet vil desuden drøfte sagen med den hervæ-
rende tyrkiske ambassadør.”
3