Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2074606_0001.png
Folketingets Retsudvalg
[email protected]
Peter Skaarup
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Retsudvalget har i brev af 15. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 138 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup
(DF).
Spørgsmål nr. 138:
”Vil
ministrene indføre adgang for politiet i paskontrollen i de danske lufthavne til
at kunne se oplysninger fra e-indkomstregistret, hvor alle former for indkomst regi-
streres, herunder også overførsler som dagpenge og kontanthjælp
Ved at indføre
direkte se-adgang til e-indkomstregistret vil politiets og paskontrollens administra-
tive arbejde kunne forenkles og målrettes væsentligt, i de tilfælde hvor politiet har
mistanke om svindel med offentlige midler, f.eks. når personer på kontanthjælp el-
ler dagpenge rejser ud af landet og ikke står til rådighed for det danske arbejdsmar-
ked?
Svar:
I Danmark har vi et velfærdssystem, der tilbyder et økonomisk sikkerhedsnet for
borgere med brug for hjælp. Det er vigtigt, og det skal vi værne om. Men det
svækker opbakningen og tilliden til vores velfærdssamfund, hvis vi oplever, at
skattefinansierede velfærdsydelser bliver udbetalt til personer, som ikke har ret til
dem.
Derfor er det også et væsentligt for mig, at der er en indsats for, at dem der snyder
sig til ydelser skal fanges, og at udbetalingsfejl skal undgås eller rettes hurtigst mu-
ligt.
En del af denne indsats sker ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR) udfører stikprøvekontroller af passagerer fra forskellige ankomster i luft-
havne. Formålet med dette er netop at kontrollere, om personerne under ophold i
udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Dette
tilsyn går under benævnelsen ”Lufthavnstilsynet”.
Ved kontrolaktioner foretager STAR opslag i SKAT’s registre (e-indkomstregis-
tret), og hvis der er mistanke om uberettiget udbetaling af ydelser, indberettes per-
sonerne til den relevante a-kasse eller kommune, der træffer endelig afgørelse om
eventuel tilbagebetaling og sanktion.
11. September 2019
J.nr.
1773256
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil indføre adgang for politiet i paskontrollen i de danske lufthavne til at kunne se oplysninger fra e-indkomstregistret, hvor alle former for indkomst registreres, til beskæftigelsesministeren
2074606_0002.png
Lufthavnstilsynet blev indført som en del af finanslovsaftalen for 2018 mellem den
daværende regering og Dansk Folkeparti. Den daværende regering og Dansk Fol-
keparti afsatte i første omgang 2,2 mio. kr. årligt til tilsynet i perioden 2018-2021.
Med finanslovsaftalen for 2019 blev samme aftalepartier enige om at tilføre yderli-
gere 2 mio. kr. frem til 2022. Med en samlet bevilling på 4,2 mio. kr. årligt er det
forventningen, at tilsynet i perioden 2019-2022 vil kunne gennemføre ca. 52 kon-
trolaktioner årligt.
Der er indtil videre i 2019 gennemført tilsyn i lufthavnene i Kastrup, Billund, Aar-
hus og Aalborg. Resultater fra 2018 og de foreløbige resultater fra 2019 er oplistet i
tabel 1 nedenfor. Det bemærkes, at tilbagebetalingsbeløbet for 1. halvår 2019 for-
ventes at vokse betydeligt, idet et væsentligt antal sager endnu ikke er færdigbe-
handlet i a-kasser og kommuner.
Tabel 1
Resultater fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings lufthavnstilsyn
Antal kontrolaktioner
2018 (hele året)
2019 (1. halvår)
27
30
Antal kontrollerede perso-
ner
8.779
12.708
Antal indberettede perso-
Tilbagebetalingskrav
ner til a-kasser/kommuner
331
344
4.207.044 kr.
1.855.530 kr.
Jeg følger løbende udviklingen, og vil også fremadrettet orientere Beskæftigelses-
udvalget om status.
I forhold til politiets adgang til indkomstoplysninger, har jeg bedt Justitsministeriet
bidrage til svaret. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
”Politiets
varetagelse af ind- og udrejsekontrollen på de ydre grænser, herunder i
lufthavne, er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2016/399 af 9. marts 2016 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers
grænsepassage (Schengengrænsekodeks).
Omfanget af ind- og udrejsekontrollen afhænger af, om den kontrollerede person
har ret til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, eller om pågældende er tredje-
landsstatsborger.
I forbindelse med ind- og udrejsekontrollen sker der i alle tilfælde en scanning af
den pågældendes rejsedokument, hvorefter der via opslag i politiets søgeprogram
POLKON søges i Schengen-informationssystemet (SIS), Interpols database for
stjålne og forsvundne rejsedokumenter (SLTD-database) og database over efterly-
ste personer (Nominals-database), Kriminalregistret og Visuminformationssyste-
met (VIS).
Ved ind- og udrejsekontrol af en person, der har ret til fri bevægelighed i henhold
til EU-retten, kontrolleres den pågældendes identitet, nationalitet, rejsedokumentets
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil indføre adgang for politiet i paskontrollen i de danske lufthavne til at kunne se oplysninger fra e-indkomstregistret, hvor alle former for indkomst registreres, til beskæftigelsesministeren
ægthed og gyldighed, samt at den pågældende person ikke betragtes som en trussel
mod medlemsstaternes offentlige orden, indre sikkerhed, offentlige sundhed eller
internationale forbindelser.
Tredjelandsstatsborgere underkastes en indgående ind- og udrejsekontrol. Denne
omfatter ud over det ovenfor gennemgåede tillige en kontrol af henholdsvis even-
tuelle opholds- og arbejdstilladelser og viseringer, at den pågældende ikke har
overskredet den maksimale varighed af det tilladte ophold på medlemsstaternes
område, formålet med rejsen, samt hvorvidt den pågældende har tilstrækkelige sub-
sistensmidler til opholdets varighed.
Der foretages ikke ved ind- og udrejsekontrollen en kontrol af, om personer på
overførselsindkomst udrejser af Danmark i strid med deres forpligtelser til at stå til
rådighed for det danske arbejdsmarked.
Det bemærkes, at det ikke er muligt for politiet i forbindelse med indrejsekontrol-
len at kontrollere, hvor længe personer, der har ret til fri bevægelighed i henhold til
EU-retten, har været udrejst af Danmark, idet det alene er rejsedokumenter, der til-
hører tredjelandsstatsborgere, der systematisk stemples ved ind- og udrejse.
Endelig bemærkes det, at der alene er systematisk ind- og udrejsekontrol af perso-
ner, der flyver til eller ankommer fra en non-Schengen destination, og således ikke
af personer, der flyver til eller ankommer fra Schengenlande.
På nuværende tidspunkt påtænkes det ikke at indføre adgang til at politiet kan se
oplysninger fra e-indkomstregistret.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
3