REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvornår en kriminel handling kan føre til konfiskation af 3. parts bil eller ejendele, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. september 2019

Strafferetskontoret

Marie Jørgensen

2019-0030-2385

1194113

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvornår en kriminel handling kan føre til konfiskation af 3. parts bil eller ejendele, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive, hvornår en kriminel handling kan føre

til konfiskation af 3. parts bil eller ejendele? Der henvises til ar-

tiklen "Politibetjent om vanvidskørsel i København: Retsstaten

svigter sit ansvar over for borgerne", Berlingske den 7. august

2019.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Transport- og Boligministeriet, der bl.a. har oplyst følgende:

”Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at færdselslovens §

133 a indeholder regler om konfiskation af motordrevne køretø-

jer, hvortil der kræves kørekort.

Færdselslovens § 133 a, stk. 1, indeholder regler for fakultativ

konfiskation – det vil sige tilfælde, hvor der kan ske konfiska-

tion, når en række nærmere betingelser er opfyldte.

Færdselslovens § 133 a, stk. 2-10, og 13, indeholder regler for

obligatorisk konfiskation af motordrevne køretøjer – det vil sige

tilfælde, hvor der skal ske konfiskation. Regler om obligatorisk

konfiskation i § 133 a, stk. 2-6, omhandler konfiskation af mo-

tordrevne køretøjer, med undtagelse af lille knallert, mens § 133

a, stk. 2 og 7-10, indeholder regler for obligatorisk konfiskation

af lille knallert. Endvidere indeholder § 133 a, stk. 13, særlige

regler om obligatorisk konfiskation af både stor og lille knallert,

der er konstruktivt ændrede med henblik på hastighedsforø-

gelse.

Ifølge § 133 a, stk. 1, om fakultativ konfiskation kan der ved

grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor føreren flere

gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, ske

konfiskation af det motordrevne køretøj, der er anvendt, hvis det

må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser

af færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske kon-

fiskation af et motordrevet køretøj, som ejes af den person, der

har foretaget overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt

ved overtrædelsen.

Både i tilfælde, hvor der foreligger en grov overtrædelse af

færdselsloven, og i tilfælde, hvor føreren flere gange har gjort

sig skyldig i overtrædelser af færdselsloven, er det en betingelse

for konfiskation efter § 133 a, stk. 1, at konfiskation må anses

for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færds-

elsloven. Det betyder, at konfiskation kun kan ske, hvis der kon-

kret er et vist grundlag for at antage, at føreren vil begå en ny

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvornår en kriminel handling kan føre til konfiskation af 3. parts bil eller ejendele, til justitsministeren

overtrædelse af færdselsloven, hvis føreren ikke fratages sit kø-

retøj. En sådan antagelse vil navnlig kunne være til stede, hvis

føreren tidligere er straffet eller har verserende sager for over-

trædelse af færdselsloven. Retspraksis viser også, at kerneområ-

det for konfiskation efter § 133 a, stk. 1, særligt har været gen-

tagelsestilfælde.

Det skal bemærkes, at det praktiske anvendelsesområde for

færdselslovens § 133 a, stk. 1, er blevet indsnævret væsentligt

med de senere indførelser af bestemmelserne om obligatorisk

konfiskation i § 133 a, stk. 2-10. Flere af de gentagelsestilfælde,

der tidligere var omfattet af § 133 a, stk. 1, vil nu være omfattet

af stk. 3-10, ligesom de grove tilfælde af spirituskørsel nu er om-

fattet af stk. 2.

For så vidt angår færdselslovens regler for obligatorisk kon-

fiskation (det vil sige tilfælde, hvor konfiskation i henhold til

færdselslovens regler skal ske) følger det af § 133 a, stk. 2, at

der skal ske konfiskation, hvis ejeren af et køretøj har gjort sig

skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet un-

der eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkon-

centration i udåndingsluften under eller efter kørslen over 1,00

mg pr. liter luft. Bestemmelsen finder både anvendelse på førs-

tegangstilfælde, gentagelsestilfælde, og tilfælde, hvor der er

flere forhold til samtidig pådømmelse. Den eneste betingelse er,

at promillen har været over 2,00. I grove tilfælde af spirituskør-

sel skal der således som udgangspunkt altid ske konfiskation af

køretøjet.

Færdselslovens § 133 a, stk. 3-6, og med hensyn til lille knallert

§ 133 a, stk. 7-10, omhandler forskellige situationer af gentagel-

sestilfælde, hvor bl.a. mindre grove tilfælde af spirituskørsel kan

indgå i grundlaget for konfiskation sammen med andre overtræ-

delser af færdselsloven. Ligeledes skal der ske konfiskation i

forskellige gentagelsessituationer med forhold, der har medført

betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, ligesom for-

skellige gentagelsestilfælde af kørsel uden erhvervet førerret el-

ler kørekort til lille knallert, traktor og motorredskab skal med-

føre konfiskation af køretøjet.

Hvis betingelserne for konfiskation efter de ovennævnte be-

stemmelser i § 133 a, stk. 2-10, er opfyldte, skal konfiskation

ske, selv om køretøjet ikke er anvendt ved den aktuelle overtræ-

delse, jf. § 133 a, stk. 11.

Det følger endvidere af færdselslovens § 133 a, stk. 14, at straf-

felovens regler om konfiskation i øvrigt gælder ved siden af reg-

lerne i færdselslovens § 133 a, i det omfang de ikke er fraveget

ved færdselslovens bestemmelser. Det bemærkes herved, at

straffelovens regler om genstandskonfiskation i § 75, stk. 2, må

antages at være blevet erstattet af færdselslovens § 133 a på

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om, hvornår en kriminel handling kan føre til konfiskation af 3. parts bil eller ejendele, til justitsministeren

færdselslovens område.

Færdselsloven indeholder derimod ikke særskilte regler om

konfiskation af motordrevne køretøjer hos ejeren af køretøjet,

hvis køretøjet ikke ejes af den fører, der har begået den aktuelle

overtrædelse af færdselsloven (konfiskation hos tredjemand).

Det indebærer, at det er bestemmelserne i straffelovens § 76, stk.

2, og § 77 a, der er afgørende for, hvem konfiskation kan ske

hos, og således også i hvilke tilfælde konfiskation af motor-

drevne køretøjer undtagelsesvist kan ske, selvom køretøjet ikke

ejes af føreren.”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at der udover de tilfælde,

som er nævnt i færdselslovens § 133 a, kan ske konfiskation af 1) genstande,

der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling, 2)

genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og 3) genstande, med

hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling, hvis det er på-

krævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 75,

stk. 2.

Konfiskation kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos

den, på hvis vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk.

2. I forhold til konfiskation af køretøjer er udgangspunktet som følge af

denne bestemmelse, at det er en betingelse for konfiskation, at det anvendte

køretøj ejes af føreren.

Efter straffelovens § 77 a, 1. pkt., kan genstande, som på grund af deres be-

skaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må be-

frygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, konfiskeres, for så vidt

det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare handling.

I praksis er bestemmelsen bl.a. blevet anvendt til konfiskation af et køretøj,

som ejes af en samlever eller i sameje, f.eks. i Østre Landsrets dom af 6. maj

2011, som er trykt i UfR.2011.2458.Ø, hvor domstolen fandt grundlag for

at konfiskere førerens kærestes bil. Det fremgår bl.a. af dommens præmis-

ser, at det under hensyn til tiltaltes mange tidligere domme for spirituskør-

sel, og idet det må frygtes, at tiltalte fortsat vil anvende sin kærestes motor-

køretøjer til kørsel, også i spirituspåvirket tilstand, findes påkrævet at kon-

fiskere køretøjet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. straffe-

lovens § 77 a. Domstolen har endvidere lagt vægt på, at kæresten havde

overladt bilen til tiltalte, uagtet hun vidste, at han var frakendt førerretten,

og at han havde indtaget betydelige mængder alkohol.