Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2101648_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-2795
1284534
Hermed sendes i ikke-fortrolig form Justitsministeriets besvarelse af spørgs-
mål nr. 133 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmi-
nisteren den 14. august 2019. Spørgsmålet er tidligere besvaret i fortrolig
form den 10. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 133: MFU spm., om det er normal praksis for politiet, når en kvinde bærer niqab i det offentlige rum, at politiet ikke selv i første omgang henvender sig til kvinden, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 133 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om det er normal praksis for politiet, når
en kvinde bærer niqab i det offentlige rum, som det skete på Kø-
benhavns Rådhusplads den 1. juni 2019, at politiet ikke selv i
første omgang henvender sig til kvinden, men i stedet henven-
der sig til en af et arrangements egne vagter, som efterfølgende
retter henvendelse til kvindens ledsager, hvorefter ledsageren og
kvinden selv retter henvendelse til politiet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der indledningsvis har oplyst, at Køben-
havns Politi følger Rigspolitiets vejledning om politiets hånd-
hævelse af tildækningsforbuddet af 27. juli 2018. Det fremgår
blandt andet heraf, at overtrædelser af tildækningsforbuddet skal
håndteres som enhver anden straffelovsovertrædelse under an-
vendelse af retsplejelovens bestemmelser.
Københavns Politi har videre oplyst, at politiets henvendelse til
en person i forbindelse med en mulig overtrædelse af tildæk-
ningsforbuddet afhænger af en politifaglig vurdering i den kon-
krete situation.
Københavns Politi har vedrørende den konkrete episode oplyst,
at Københavns Politi vurderede, at man med fordel kunne tage
kontakt til arrangementets eget personale, som derefter førte den
pågældende hen til det tilstedeværende politi. Denne fremgangs-
måde blev valgt med henblik på ikke at forstyrre arrangementet
i unødvendig grad og med henblik på ikke at skabe unødig op-
mærksomhed omkring politiforretningen.”
Rigspolitiets vejledning om politiets håndhævelse af tildækningsforbuddet,
der er offentligt tilgængelig på politiets hjemmeside, vedlægges.
2