Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2073648_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. september 2019
Politikontoret
Mie Funder
2019-0030-2379
1193179
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 128 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om ministeren kan sende ministerens svar til Dansk Folkeparti på deres henvendelse til ministeren om at forbyde Hizb ut-Tahrirs fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads den 22/3-19, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 128 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – i forlængelse af samrådet den 2. maj 2019 om
sikring af ytringsfrihed ved demonstrationer – sende ministerens
svar til Dansk Folkeparti på deres henvendelse til ministeren om
at forbyde Hizb ut-Tahrirs fredagsbøn på Christiansborg Slots-
plads den 22. marts 2019? Spørgsmålet har tidligere været stil-
let i folketingsåret 2018-19, 1. samling, jf. REU alm. del – spm.
595.”
Svar:
Den 19. marts 2019 stillede Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-
valg efter ønske fra Martin Henriksen (DF) spørgsmål nr. 513 (Alm. del) til
justitsministeren. Spørgsmålet vedrørte, om ministeren ville bruge de nød-
vendige midler til at stoppe Hizb ut-Tahrirs magtdemonstration på Christi-
ansborg Slotsplads den 22. marts 2019.
I besvarelsen redegøres der for borgernes ret til at forsamles, jf. grundlovens
§ 79. Desuden fremgår det, at politiet efter politilovens § 7, stk. 1, har til op-
gave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig, men at politiet kan gribe
ind over for en forsamling efter politilovens § 7, stk. 3 eller 4.
Der blev til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der bl.a. oplyste, at Københavns Politi efter modtagelsen af an-
meldelsen om Hizb ut-Tahrirs demonstration efter fast praksis vurderede be-
hovet for politiindsats og/eller indgriben efter politilovens § 7, stk. 3 eller 4.
Det fremgår videre af udtalelsen, at der blev anmeldt to moddemonstratio-
ner. Det fremgår endelig, at der var politipersonale til stede under de tre de-
monstrationer, der overordnet set blev afviklet under ro og orden.
Min forgængers besvarelse af 12. april 2019 af spørgsmål nr. 513 (Alm. del)
fra Udlændinge- og Integrationsudvalget vedlægges.
Når det kommer til min holdning til Hizb ut-Tahrir, skal ingen være i tvivl
om, at vi hverken skal eller kan acceptere antidemokratiske elementer, der
forsøger at undertrykke de grundlæggende værdier i det danske samfund.
Derfor er det vigtigt, at vi bl.a. fra politisk hold tager afstand, når de frem-
kommer med deres bagudstræbende synspunkter.
2