Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2074594_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Retsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-9473
BBB
11. september 2019
REU alm. del. Svar på spørgsmål 125 fra Søren Søndergaard (EL)
stillet den 14. august 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål 125
Vil ministeren oplyse om de danske myndigheder har taget initiativ til at
forbedre situationen for danske børn (født og opvokset i Danmark eller med
danske forældre), som befinder
sig i området under ”Den autonome
administration for nord og øst-Syrien”,
f.eks. i
form af fødevarepakker eller
medicin, eller om denne opgave bare overlades til befolkningen i området, som
allerede har lidt enorme ofre og afsavn i kampen mod Islamisk Stat, herunder
invasionen af IS-krigere fra andre lande, bl.a. Danmark?
Svar
Udenrigsministeriet er ikke til stede i det nordøstlige Syrien, og de praktiske og
sikkerhedsmæssige omstændigheder gør, at Udenrigsministeriets Borgerservice
ikke har adgang til de pågældende lejre, hvor danske statsborgere er tilbageholdt.
Udenrigsministeriets Borgerservice har dialog med de humanitære
organisationer, som har adgang til lejrene. Fokus for den dialog er blandt andet
på de sundhedsmæssige vilkår i de dele af lejrene, hvor kvinder og børn med
formodet dansk statsborgerskab er tilbageholdt. I de tilfælde, hvor
Udenrigsministeriets Borgerservice får kendskab til konkrete tilfælde med akutte
medicinske behov, arbejdes der gennem de humanitære organisationer på, at de
tilbageholdte tilses af en læge og får den behandling, som er mulig under de
givne forhold.
Udenrigsministeriet har i løbet af den første halvdel af 2019 ydet en række
humanitære bidrag til organisationer og fonde, der støtter eller gennemfører
humanitære indsatser i det nordøstlige Syrien. Det omfatter bl.a. 35 mio. kr. til
FN’s Humanitære Landefond for Syrien, 25 mio. kr. til Den Internationale Røde
Kors Komités (ICRC) Syrien appel samt gennem de danske strategiske partnere
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om ministeren kan oplyse om de danske myndigheder har taget initiativ til at forbedre situationen for danske børn (født og opvokset i Danmark eller med danske forældre), som befinder sig i området under Den autonome administration for nord og øst-Syrien, til udenrigsministeren
2
Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og Dansk Røde Kors. FN’s
Humanitære
Landefond for Syrien er en kilde til delvis finansiering af humanitære partnere,
der arbejder i flygtningelejrene i det nordøstlige Syrien, herunder Al-Roj og Al-
Hol, med beskyttelse, sundhed, fødevaresikkerhed, telte, vand, sanitet og
hygiejne m.v. ICRC spiller ligeledes en stor rolle for den humanitære bistand, og
har i Al-Hol særlig adgang til annekserne og fokuser på både beskyttelse og en
bred vifte af akutte humanitære indsatser.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod