Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2074365_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2019
Politikontoret
Fie Clement Beisheim
2019-0030-2397
1195475
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 5/8-19 vedr. Politiets manglende aktivitet/efterforskning på anmeldte sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. august 2019
vedr. Politiets manglende aktivitet/efterforskning på anmeldte
sager, jf. REU Alm. del – bilag 40, herunder redegøre for om
ministeren finder Politiets indsats, som den beskrives i henven-
delsen, tilfredsstillende? Desuden bedes ministeren oplyse, om
ministeren deler den opfattelse, at opklaring af borgernes og
virksomhedernes sager skal have højere prioritet, end tilfældet
angiveligt har været i de skitserede sager, og i bekræftende fald
redegøre for hvad ministeren vil gøre for at sikre en højere pri-
oritering af sagerne hos Politiet?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer med sagsbehandlingstider i po-
litiet og i anklagemyndigheden.
Jeg mener, at der er behov for at opprioritere sager om personfarlig krimi-
nalitet, som ofte er dybt traumatiserende for ofret. Derfor bad jeg kort efter
min tiltræden Rigspolitiet og Rigsadvokaten om en plan for, hvordan sags-
behandlingstiden kan nedbringes i sager om personfarlig kriminalitet –
netop fordi disse sager er særligt traumatiserende for ofrene.
Konkret skal planen sikre, at der ved udgangen af næste år er 20 pct. færre
verserende sager om personfarlig kriminalitet sammenlignet med udgangen
af 1. halvår 2019. Samtidig skal der skæres 20 pct. af alderen på sagerne i
bunken. Og endelig skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid være ned-
bragt med 20 pct. ved udgangen af næste år.
I lyset af, at politiet har begrænsede ressourcer, vil denne prioritering på den
korte bane kunne komme til at ske på bekostning af øvrige sagsområder. Det
er selvfølgelig ikke optimalt, for i hver enkelt sag er der et menneske, der
bliver sat i en urimelig situation.
Specifikt omkring indbrud er dette så indgribende over for den enkelte, at
jeg har givet politiet og anklagemyndigheden besked på, at handlingsplanen
ikke må føre til en nedprioritering af sager om indbrud i forhold til indsat-
sen i dag.
2