Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2067617_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Retsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. august 2019
2019 - 4197
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Retsudvalget har i brev af 9. august 2019 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 118:
Ministeren bedes oplyse, om en dansk statsborger, som er bosiddende i Filip-
pinerne, kan få udstedt et nyt dansk kørekort, såfremt kørekortet er bortkom-
met?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med implementeringen af tredje kørekortdi-
rektiv trådte nye regler i kraft vedrørende udstedelse og fornyelse af kørekort.
En del af disse regler blev i Danmark indført ved ændring af kørekortbekendt-
gørelsen i 2016.
De nye regler indebærer blandt andet, at udstedelse og fornyelse af kørekort i
tilfælde, hvor kørekortet er bortkommet eller kørekortets gyldighed er udløbet,
er betinget af, at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i Danmark eller fremlæg-
ger bevis for at have opholdt sig i Danmark i mindst seks måneder som stude-
rende.
En af konsekvenserne i forbindelse med implementeringen af tredje kørekort-
direktiv er derfor, at personer, der er i besiddelse af et dansk kørekort, og som
har sædvanlig bopæl i udlandet, ikke kan få udstedt et nyt kørekort, hvis de
mister deres danske kørekort.
Mit ministerium har imidlertid taget kontakt til Europa-Kommissionen med
henblik på at få ændret direktivet på dette punkt. Sagen er ligeledes en prioritet
for ministeriet i forbindelse med arbejdet med tidlig interessevaretagelse forud
for en ny Europa-Kommission.
For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at indehaveren af et
dansk kørekort, der bosætter sig i udlandet, og efterfølgende vender tilbage og
bosætter sig i Danmark, kan få sit danske kørekort igen, hvis det er bortkom-
met eller udløbet, mens indehaveren boede i udlandet. Dette kan ske uden kon-
trollerende køreprøve, såfremt indehaveren ansøger om udstedelse eller forny-
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm., om en dansk statsborger, som er bosiddende i Filippinerne, kan få udstedt et nyt dansk kørekort, såfremt kørekortet er bortkommet, til transportministeren
2067617_0002.png
else af kørekortet senest 3 år efter, at vedkommende igen fik sædvanlig bopæl i
Danmark.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht