Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2067955_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. august 2019
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2019-0030-2362
1186228
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 108 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilken straf Matthew Falder, der er beskrevet i artiklen “Sexafpressere, der overskrider landegrænser, er svære at fange, kunne være blevet idømt, såfremt han var blevet dømt ved en dansk domstol, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 108 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken straf Matthew Falder, der
er beskrevet i artiklen “Sexafpressere, der overskrider lande-
grænser, er svære at fange”, Berlingske den 5. august 2019,
kunne være blevet idømt, såfremt han var blevet dømt ved en
dansk domstol?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
””Sexafpresning” vil efter dansk ret som udgangspunkt kunne
straffes som overtrædelse af straffelovens § 232, om blufær-
dighedskrænkelse, og § 260, stk. 1, nr. 1, om ulovlig tvang.
Strafferammen for overtrædelse af de to bestemmelser er 2 års
fængsel. Hvis blufærdighedskrænkelsen imidlertid er begået
over for et barn under 15 år er strafferammen 4 års fængsel, jf.
straffelovens § 232, stk. 1.
Det bemærkes, at det vil afhænge af de konkrete omstændig-
heder, hvilke bestemmelser i straffeloven, der i den enkelte sag
vil kunne straffes efter.
Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om ”sexafpres-
ning” fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af om-
stændighederne i sagen. I den forbindelse indgår bl.a. sagens
karakter og omfang, forurettedes alder, tiltaltes personlige for-
hold og eventuelle tidligere straffe.
De generelle regler om straffastsættelse er fastlagt i straffe-
lovens kapitel 10. Straffelovens §§ 81 og 82 opregner en
række elementer, som i almindelighed skal indgå som skær-
pende eller formildende omstændigheder ved straffens fastsæt-
telse. I skærpende retning kan der således bl.a. lægges vægt på,
at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stil-
ling, jf. straffelovens § 81, nr. 11, og i formildende retning kan
der bl.a. lægges vægt på, at gerningsmanden ikke var fyldt 18
år, da gerningen blev udført, jf. straffelovens § 82, nr. 1.
Fra retspraksis kan nævnes følgende afgørelser:
Vestre Landsrets dom af 3. september 2015, trykt i
Tidsskrift for Kriminalret 2015, side 1203, hvor tiltalte
blev idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for over de so-
ciale medier at have afpresset 6 unge piger under 15 år
til at sende pornografiske billeder til ham, idet han bl.a.
truede med at fortælle pigernes forældre om, hvad de
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilken straf Matthew Falder, der er beskrevet i artiklen “Sexafpressere, der overskrider landegrænser, er svære at fange, kunne være blevet idømt, såfremt han var blevet dømt ved en dansk domstol, til justitsministeren
foretog sig, eller offentliggøre nøgenfotos af pigerne.
Der var tale om en fællesstraf, der også omfattede over-
trædelse af bl.a. straffelovens § 222, stk. 2, ved under
udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed at
have skaffet sig samleje med tre piger i alderen 13-14
år.
Højesterets dom af 18. maj 2017, trykt i Ugeskrift for
Retsvæsen 2017, side 2531, hvor tiltalte blev idømt
forvaring for andet seksuelt forhold end samleje med
børn under 12 år og blufærdighedskrænkelse, jf. straf-
felovens §§ 225, jf. § 216, stk. 2, og 232, samt opta-
gelse, besiddelse og udbredelse af børnepornografiske
fotos, jf. straffelovens §§ 226 og 235, stk. 1 og 2. Til-
talte blev endvidere dømt for som administrator og co-
administrator af to websider med børnepornografisk
materiale at have medvirket til besiddelse og systema-
tisk eller organiseret udbredelse af børnepornografisk
materiale samt at have tilskyndet andre til at begå over-
greb i form af bl.a. voldtægt og andre seksuelle forhold
end samleje mod børn, herunder spædbørn. Tiltalte var
ikke tidligere dømt for seksualforbrydelser, men Hø-
jesteret fandt på baggrund af omfanget, karakteren og
grovheden af seksualforbrydelserne, der var begået
over en periode på 6 år, sammenholdt med oplysnin-
gerne om tiltaltes person, at betingelserne for at
idømme forvaring var opfyldt. Tiltalte var i landsretten
idømt 7 års fængsel.
Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017, trykt i Tids-
skrift for Kriminalret 2018, side 101, hvor tiltalte blev
idømt fængsel i 4 måneder for blufærdighedskrænkelse
og forsøg på ulovlig tvang efter straffelovens §§ 232,
og 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, ved at have formået en 9-
årig pige til at tage billeder af sin kønsdel og sende dem
til ham via de sociale medier, hvorefter han forsøgte at
tvinge hende til at sende yderligere nøgenbilleder af sig
selv ved at true med at sende billederne til hendes for-
ældre. Tiltalte blev endvidere dømt for besiddelse af
børnepornografi.
Retten i Glostrups dom af 28. november 2017, hvor til-
talte blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder for i 42 til-
fælde over en periode fra 2015-2017 at have krænket
blufærdigheden hos 39 børn i aldersgruppen 12-15 år
ved ’grooming’ samt besiddelse og udbredelse af en
stor mængde børnepornografiske film og billeder. Sa-
gen blev behandlet som en tilståelsessag.
Østre Landsrets dom af 24. januar 2018, trykt i Tids-
skrift for Kriminalret 2018, side 424, hvor tiltalte blev
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilken straf Matthew Falder, der er beskrevet i artiklen “Sexafpressere, der overskrider landegrænser, er svære at fange, kunne være blevet idømt, såfremt han var blevet dømt ved en dansk domstol, til justitsministeren
idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for 363 forhold af
overtrædelse af bl.a. straffelovens §§ 232 (blufærdig-
hedskrænkelse), og 264 a (uberettiget fotografering af
personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt
sted), idet han ved hjælp af falske profiler på internet-
tet, hvor han udgav sig for at være en jævnaldrende
dreng eller pige, lokkede 133 børn og unge, herunder
45 børn under 15 år, til at vise sig i seksuelle situatio-
ner for ham, og herefter ved hjælp af et særligt program
og uden de forurettedes vidende optog de forurettede.
Tiltalte delte efterfølgende en del af det optagede ma-
teriale i et børnepornonetværk. Der var i denne sag ikke
tale om anvendelse af ulovlig tvang efter straffelovens
§ 260, stk. 1, nr. 1.”
4