Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den xx. oktober 2019
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 98 (MOF alm. del) stillet 13. september 2019 efter ønske
fra Susanne Zimmer (ALT).
Spørgsmål nr. 98
”Vil
ministeren redegøre for potentialet for at forebygge de store regn og vandmængder i vores
rørledninger, som i perioder skaber overløb? Det kan være brug af rodzoneanlæg, som med succes
benyttes nogle steder i Danmark og især i udlandet. Det kunne være nye former for asfaltbelægninger,
som regnvandet kan trække igennem, og flere grønne områder i byerne. Endelig kunne det være
interessant at se på muldtoiletter i
nybyggeri.”
Svar
Byerne indrettes i stigende grad til håndtering af de store regnhændelser på overfladen i stedet for at
lede vandet direkte til kloakken. Herved undgås dyre og generende udvidelser af de underjordiske
kloakker. Miljøstyrelsens evaluering af den kommunale klimatilpasning fra 2017 viste, at projekter,
der håndterer regnvandet på overfladen, er næsten fire gange billigere end de sædvanlige projekter
under jorden med tilsvarende serviceniveau.
Regnvand kan kun nedsives i områder, hvor der ikke er problemer med højtstående grundvand eller
forurening. Traditionelle rodzoneanlæg og muldtoiletter har ikke en direkte funktion i forbindelse med
begrænsning af overløb. De skal primært rense spildevandet. Der findes dog enkelte eksempler på
anvendelse af rodzoneanlæg på overløb. Beplantede bassiner og rodzoneanlæg bruges nogle steder til
rensning af regnvand fra veje.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk