Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2088762_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 97 (MOF alm. del) stillet 13. september 2019 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 97
”Er
ministeren enig i, at der skal fokuseres på problemer med overløb og slam i arbejdet med de
kommende vandområdeplaner, så landbruget ikke får skyld for noget, de ikke er skyld i?”
Svar
I vandplanerne for 2009-2015 og vandområdeplanerne for 2015-2021 er der allerede fastlagt en
betydelig indsats overfor overløb. Denne indsats sker for overløb til vandløb, der er de vandområder,
der er mest følsomme over for udledningerne af iltforbrugende organisk stof. I forbindelse med de
kommende vandområdeplaner for 2021-2027 vil der igen blive set på, om der er målsatte
vandløbsstrækninger, hvor der er behov for yderligere indsats overfor overløb for at kunne opnå god
økologisk tilstand i disse.
For kystvande vurderes det primært at være tilførslen af kvælstof, der er afgørende for at kunne opnå
god økologisk tilstand. I forhold til kystvande udgør overløb generelt set kun 1-2% af den samlede
landbaserede tilførsel af kvælstof. Her er det landbrugets dyrkningsbidrag, der er langt den største del
af belastningen. Foruden kvælstoftilførslen vil der blive set på betydningen af fosfortilførsler til
kystvandene for at kunne opfylde målet om god økologisk tilstand.
Det vil både for vandløb og kystvande blive vurderet, hvordan vi får mest miljø for pengene og
samtidig opnår god økologisk tilstand.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk