Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
4. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 89 (MOF alm. del) stillet 9. september 2019 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 89
”Det fremgår af artiklen ”Sommerhusejerne rækker hånden ud til Forsvaret” bragt i Jydske-
Vestkysten den 15. april 2019, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal sikre, at
hensyn til natur og fritidsliv tilgodeses ved etablering af veje og spor til tanks i forbindelse
med udvidelsen af de militære aktiviteter i Oksbøl-området. Kan ministeren oplyse, om lokale
borgere (herunder Fællesudvalget som repræsentere 8500 sommerhusejere i Varde
Kommune) har mulighed for at komme med i den omtalte arbejdsgruppe eller på anden
måde være med til at sikre, at hensynet til natur og rekreative værdier rent faktisk tilgodeses?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministeriet, der oplyser følgende:
”Forsvarets
aktiviteter kan godt forenes med hensynet til natur og friluftsliv. Naturtilstanden på
Forsvarets arealer er god og offentligheden har i vidt omfang adgang til arealerne, både når de ikke
bruges af Forsvaret, men i mange tilfælde også når der gennemføres øvelser og træning. Dette vil
naturligvis også være praksis, når Forsvaret gør brug af Miljø- og Fødevareministeriets arealer i
Oksbøl. Forsvarets brug af tunge køretøjer (kampvogne, pansrede mandskabsvogne,
infanterikampkøretøjer, etc.) kan imidlertid påvirke naturen negativt, hvis de benyttes frit på veje og
stier og i terrænet, da kan de skade jordbund, vegetation og vejbelægning. Endvidere kan de udgøre en
færdselsmæssig risiko. Ved at etablere særlige kampvognsspor koncentreres brugen af de tunge
køretøjer til enkelte steder, hvilket mindsker belastningen på resten af arealet.
Naturstyrelsen, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen og
Forsvarsministeriet udarbejder i øjeblikker et samlet udkast til en sporplan for Oksbøl-området, hvor
både operative behov og hensynet til natur og friluftsliv skal tilgodeses. Når udkastet er klar, vil
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse afholde en høring af den samlede plan med en offentlig
rundvisning i området, og her vil naboer og andre interesserede kunne stille spørgsmål og
ændringsforslag. Der vil derudover blive mulighed for at afgive høringssvar på Forsvarsministeriets
Ejendomstyrelses hjemmeside. Efter høringen vil Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse indhente alle
fornødne tilladelser til anlægget, herunder sikre, at der udarbejdes alle påkrævede undersøgelser og
vurderinger.
”.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk