Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 83 (MOF alm. del) stillet 9. september 2019 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 83
”Hvilke
ikke-kemiske alternativer til glyfosat kan anbefales, og hvilke naturligt forekommende stoffer
kan erstatte glyfosat? Vil ministeren oplyse, hvad der gøres, og hvad kan gøres for at fremme disse
alternativer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har indhentet bidrag fra Institut for Agroøkologi,
Aarhus universitet (AGRO). AGRO oplyser, at:
”Alternativet
til glyphosat er mekanisk bekæmpelse
forud for såning og efter høst, som det blev praktiseret, før glyphosat blev introduceret. Imidlertid har
rammebetingelserne for planteproduktion ændret sig markant med krav om plantedække og
efterafgrøder og regler om, hvornår jorden må bearbejdes, alt sammen med henblik på at mindske
kvælstoftabet fra markerne. Det er krav, som i praksis gør det meget vanskeligt og i visse situationer
umuligt at praktisere mekanisk bekæmpelse. Blandt lavrisikostofferne har interessen især samlet sig
om pelargonsyre, som er en naturlig forekommende fedtsyre. Pelargonsyre er registreret i Danmark til
bekæmpelse af ukrudt under frugttræer, buske samt på befæstede arealer. Pelargonsyre har i
forbindelse med diskussionen om glyphosats fremtid i EU været fremhævet som et alternativ til
glyphosat i Frankrig og Italien. Erfaringerne fra Danmark er, at pelargonsyre primært har effekt over
for småt enårigt ukrudt, mens større enårigt ukrudt er vanskeligt at bekæmpe. Pelargonsyre er modsat
glyphosat ikke systemisk, dvs. der er ingen langtidseffekt over for flerårigt ukrudt, som tilfældet er
med glyphosat. Pelargonsyre vil derfor kun være et alternativ til nogle af de nuværende anvendelser af
glyphosat”.
Supplerende oplyser Miljøstyrelsen,
at: ”Ift.
de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved erstatning af
glyphosat med fx pelargonsyre kan det nævnes, at det vil være betydeligt dyrere at bruge pelargonsyre
som alternativ til glyphosat. Da pelargonsyre ikke har langtidsvirkning, kræves flere behandlinger per
år. For så vidt angår alternativer kan teknikker som afbrænding, damp og eller kogende vand tilføjes.
Disse teknikker kan dog kun anvendes under særlige forhold, hvor der ikke er tale om en afgrøde i
vækst. Som eksempel kan nævnes et projekt hos Dansk Center for Miljø og Energi, Aarhus universitet
(DCE). Projektet er finansieret af regionsmidler i samarbejde med en lokal virksomhed, hvor der
bruges gas til opvarmning af vand til at bekæmpe ukrudt med en kombination af strålevarmen fra gas
og med hedvand på 90 grader. Teknikken kan fx anvendes på gårdspladser og i rækkeafgrøder
(formentlig højværdiafgrøder), og kan kombineres med sensorer, så man kun behandler, hvor det er
nødvendigt. I forbindelse med initiativet vedr. tilskud til godkendelse af alternative pesticider under
Pesticidstrategi 2017-2021 er der givet tilskud til igangværende projekter, der sigter på alternativ
nedvisning af afgrøder før høst. Det drejer sig om udvikling af brugen af fedtsyren ’pelargonsyre’ til
Miljø-
og Fødevareministeriet •
Slotsholmsgade 12
• 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk