Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2086030_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 81 (MOF alm. del) stillet 9. september 2019 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 81
”Hvor
stor en andel af dansk planteavl er helt afhængig af glyfosat, og kan det bekræftes, at denne
andel er voksende på trods af udsigten til, at godkendelsen af glyfosat kan udløbe i 2022 uden
fornyelse?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har indhentet bidrag til besvarelsen fra Institut for
Agroøkologi, Aarhus universitet (AGRO). AGRO oplyser, at:
”Glyphosat
er i dag en integreret del af
dyrkningsstrategien på de fleste bedrifter, men der er ingen bedrifter,
der er ”helt afhængige” af
glyphosat. De bedrifter, der praktiserer pløjefri dyrkning eller ”conservation agriculture”, er blandt
dem, som er mest afhængige af glyphosat. På disse bedrifter anvendes glyphosat som erstatning for
pløjning, som er en effektiv måde at bekæmpe ukrudt på, samt til nedvisning af efterafgrøder. Der er
stigende interesse for denne dyrkningsform. I følge Danmarks Statistik er arealet med pløjefri
dyrkning steget med 26 % fra 2016 til 2018, så det nu udgør 319.000 ha svarende til 12 % af
landbrugsarealet men med store forskelle imellem landsdelene. Pløjefri dyrkning er især populært
blandt yngre landmænd og på store bedrifter.”
Supplerende oplyser Miljøstyrelsen, at:”Glyphosat er et vigtigt hjælpemiddel for en meget stor del af
landbruget, ikke mindst, når der i stigende omfang praktiseres reduceret jordbehandling. Det kan her
være relevant at nævne, at al jordbehandling bidrager med øget udledningen af CO2. Såfremt man
anvender mekanisk bekæmpelse som alternativ til brug af glyphosat, kan det derfor være med øget
udledning af CO2 til følge.”
Til ovenstående kan jeg tilføje, at glyphosats nuværende godkendelse i EU udløber i december 2022.
Der skal i 2019 søges om fornyet godkendelse, og først når re-vurderingen er afsluttet, ved vi, om EU-
Kommissionen vil foreslå en fornyet eller ikke fornyet godkendelse af glyphosat.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk