Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2083405_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-15-169-00319
Den 02. oktober 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 71 (MOF alm. del) stillet
den 4. september 2019 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 71
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange drægtige produktionsdyr og heste, der er blevet ulovligt
slagtet, siden lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den
sidste tiendedel af drægtighedsperioden trådte i kraft, samt redegøre for, hvorvidt ministeren er
bekendt med, at der også skulle været et stort mørketal på området?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Slagteforbuddet gælder ikke dyr, der
er blevet transporteret til slagteri med henblik på slagtning, da
det ville være uhensigtsmæssigt at udsætte moderdyret for endnu en uforsvarlig transport tilbage til
producenten. Det er derfor overtrædelse af forbud mod transport af de højdrægtige dyr til slagteriet,
der politianmeldes.
Fødevarestyrelsen er i besiddelse af optælling af følgende:
Tabel 1: Antal politianmeldelser ved transport af højdrægtige kvæg, svin og heste til slagteri, 2006 -
2018
1
Årstal
Kvæg
Svin
Heste
2006
79
0
0
2007
61
2
0
2008
91
0
0
2009
60
0
0
2010
46
0
0
2011
29
0
1
2012
26
0
0
2013
36
0
0
2014
33
0
0
2015
33
3
0
2016
65
1
0
2017
70
1
0
2018
33
0
0
Der kan være forskel på tallene i tabel 1, og tidligere offentliggjorte tal. Forskellen skyldes at data i Fødevarestyrelsens systemer
er aktuelle data, og derfor påvirker evt. frifindelse, eller påtaleopgivelse antallet. Desuden kan der i forbindelse med kontrol af
datakvalitet ske ændringer til registreringer, som kan medføre forskelle i antallet af relevante sager. Dertil kan der forekomme
registreringsfejl, og tallene for 2018 er endvidere endnu ikke offentliggjorte, hvilket betyder, at de reelle tal både vil kunne være
højere og lavere end de udleverede tal.
1
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om, hvor mange drægtige produktionsdyr og heste, der er blevet ulovligt slagtet, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Der foreligger ikke optælling af antal politianmeldelser fra 2004 og 2005.
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at langt de fleste tilfælde af slagtning af højdrægtige køer bliver
politianmeldt, og at der ikke kan være tale om et stort mørketal. Der kan dog være tilfælde, hvor det
som ovenfor anført i svar på alm. del. spm. 70, er vanskeligt at bedømme, hvor fremskreden
drægtigheden har været, og hvor forholdet som følge deraf ikke er blevet anmeldt.”
Jeg har endvidere anmodet Justitsministeriet om bidrag til denne besvarelse. Justitsministeriet
oplyser, at Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om antallet af drægtige
produktionsdyr og heste, der er blevet ulovligt slagtet, siden lov om forbud mod slagtning og aflivning
af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden trådte i kraft. Dette
skyldes, at sagerne oprettes under forskellige gerningskoder, og der ikke sker en ensartet registrering
af disse sager.
Mogens Jensen
/
Per Henriksen
2