Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2083409_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 70 (MOF alm. del) stillet
den 4. september 2019 efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 70
”Vil ministeren kommentere og forholde sig til artiklen ”Nye tal viser: Drægtige malkekøer slagtes
ulovligt” i JydskeVestkysten den 27. august 2019 samt redegøre for, hvorfor
dyrlægerne på slagterierne
først kan vurdere, hvor drægtig en ko har været, når den er slagtet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Det er korrekt, at der i de seneste fem år er indgivet 234 politianmeldelser for
transport og slagtning
af kreaturer i den sidste tiendedel af drægtigheden.
Fødevarestyrelsen er ikke enig i den påstand, som Anima fremsætter i artiklen, om at de
dyrevelfærdsmæssige problemer, der gør sig gældende i den sidste tiendedel af drægtigheden, også gør
sig gældende i den sidste tredjedel af drægtigheden. Forbuddet mod slagtning af højdrægtige dyr
hænger nøje sammen med forbuddet mod transport af højdrægtige dyr, herunder hensynet til
moderdyret, som er udsat for større gener ved transport i den sidste tiendedel af drægtigheden.
Det er korrekt, at man typisk først kan vurdere, hvor drægtig koen var været, når den er slagtet, idet
tydelige tegn på forestående fødsel ofte kun forekommer de sidste få dage af drægtigheden. En
nærmere fastsættelse af, hvor fremskreden drægtigheden har været, kan derfor først foretages ved
inspektion af kalven, når koen er slagtet. Der kan stadig være en vis usikkerhed om, præcis hvor
fremskreden drægtigheden er, men Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger foretager altid en nøje
undersøgelse i tilfælde af, at der konstateres fremskreden drægtighed hos et dyr, der bliver slagtet, for
at vurdere, om der er tale om en overtrædelse, der skal politianmeldes.”
Mogens Jensen
/
Per Henriksen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk