Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-62-169-00261
Den 6. september 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 57 (MOF alm. del) stillet
16. august 2019 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 57
”
Vil ministeren kommentere artiklen "Carsten og Niels solgte gammel ommærket laks til Aldi" bragt
på eb.dk den 16. august 2019 (https://ekstrabladet.dk/kup/carsten-og-niels-solgte-gammel-
ommaerket-laks-til-aldi/7748831), og vil ministeren samtidig tilkendegive, om ministeren er indstillet
på at forhøje bødeniveauet for denne type overtrædelser af lovgivningen?”
Svar
Det er uacceptabelt, at virksomheder ommærker og sælger fødevarer, der har overskredet
holdbarhedsdatoen. Sker det, skal fødevarekontrollen agere konsekvent, og det er heldigvis også sket i
dette konkrete tilfælde.
Jeg har i øvrigt forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Fødevarestyrelsen
skal anvende de sanktioner, som skønnes nødvendige for at sikre, at reglerne
overholdes. På den ene side må sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt. På den anden
side skal sanktionen have tilstrækkelig gennemslagskraft, så reglerne overholdes.
I den konkrete sag har Fødevarestyrelsen gennemført en række kontrolbesøg i virksomheden Prime
Oceans to fysisk adskilte enheder i Skagen. Fødevarestyrelsen har udstedt flere administrative
bødeforlæg til virksomheden på baggrund af de konstaterede overtrædelser af fødevarelovgivningen. I
alt har Fødevarestyrelsen udstedt administrative bødeforlæg på samlet 182.500 kr.
Når Fødevarestyrelsen udsteder et bødeforlæg, vurderes først og fremmest overtrædelsens karakter.
Ved markedsføring af farlige fødevarer kan virksomheden som udgangspunkt få en bøde på op til
40.000 kr. En normalbødestørrelse på 40.000 kr. for markedsføring af farlige fødevarer er i henhold
til lovbemærkningerne til fødevareloven allerede udtryk for, at overtrædelsen er alvorlig. I henhold til
fødevareloven kan bødestørrelsen herefter enten bevares, øges med 50 pct., fordobles eller halveres
afhængigt af virksomhedens størrelse.
Endelig kan bøden forhøjes med yderligere 50 pct., hvis der er tale om skærpende omstændigheder,
som fx. at virksomheden tidligere har fået bøde for overtrædelse af samme forhold. Hvis sagens
karakter begrunder en højere bødestørrelse, end det er muligt rent administrativt, skal
Fødevarestyrelsen politianmelde forholdet.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk