Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2073563_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-11278
Den 6. september 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 56 (MOF alm. del) stillet
den 14. august 2019 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 56
”Virksomheder
som indsamler rest- og spildprodukter fra fødevareproducenter til produktion af svine-
og kvægfoder har en udfordring med, at vi i Danmark har strikse regler for, at foder til produktionsdyr
ikke må indeholde emballagerester. Det betyder, at hvis en kontrollør finder et mindre stykke papir i
en sæk foder, kan det resultere i tilbagekaldelse af hele partiet. Samtidig forlyder det, at man i andre
lande har en tolerance-/bagatelgrænse, så hvis indholdet af emballagerester eksempelvis er under 0,01
pct., så betragtes det som 0 pct. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse:
Hvorfor har Danmark ikke
ligesom i andre europæiske lande, som f.eks. Tyskland, England,
Belgien, Frankrig, Holland, Italien og Spanien
indført en grænseværdi for emballageindhold i foder
til produktionsdyr?
Er ministeren enig i, at vi skal begrænse barrierer for virksomheders arbejde med genanvendelse
som i eksemplet ovenfor?
Giver denne problemstilling ministeren anledning til at igangsætte lempelser af reglerne på området,
såfremt regelændringer ikke medfører en sundhedsrisiko?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser at:
”Emballagerester
må ifølge EU-lovgivningen ikke anvendes som foder, fordi emballagerester kan
udgøre en sundhedsrisiko samt en miljømæssig risiko. De kan for eksempel indeholde bisphenol A,
phtalater og tungmetaller. Denne lovgivning gælder i alle medlemslande. Det er Fødevarestyrelsens
fortolkning, at en mindre utilsigtet forekomst af emballagerester, der ikke udgør en sundheds- eller
miljømæssig risiko, ikke er i strid med EU-lovgivningen, og de pågældende restprodukter kan
anvendes som foder.
Fødevarestyrelsens laboratorium undersøger på stikprøvebasis, om der er emballagerester i foder. Når
der findes emballagerester i foder, bliver det vurderet konkret, om der er tale om en utilsigtet rest, og
om denne rest udgør en risiko. Vurderes forekomsten at være utilsigtet og uden risiko for mennesker,
dyr eller miljø, vil produktet ikke blive tilbagekaldt.”
Det er min opfattelse, at den danske fortolkning af reglerne på dette område ikke begrænser danske
foderproducenters muligheder for at anvende rester fra fødevareindustrien i deres produktion, idet der
efter en konkret vurdering kan tillades en mindre utilsigtet forekomst af emballagerester, der ikke
udgør en sundheds- eller miljømæssig risiko. Jeg ser derfor ikke et behov for at ændre den danske
praksis. Jeg kan derudover oplyse, at emnet har været drøftet med erhvervet i Dialogforum for
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm. om udfordringer ved rest- og spildprodukter fra fødevareproducenter til produktion af svine- og kvægfoder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Foderstofudvalget, hvor der ikke var indvendinger til den danske fortolkning og håndtering af
forbuddet.
Mogens Jensen
/
Annelise Fenger
2