Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2074885_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. september 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 52 (MOF alm. del), stillet den 14. august 2019 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 52
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man måler og vurderer risikoen for de omkringboende naboer til
store svineproduktioner, herunder risikoen for MRSA og ammoniakudledning til luften?
Svar
Hensynet til naboer til husdyrproduktioner varetages primært ved beregning af geneafstande af
hensyn til lugt. Geneafstandene beregnes i et særligt it-system, som anvendes ved ansøgning om
etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug. I beregningen indgår en række faktorer såsom
produktionens art og størrelse, placeringsforhold, spredningskurver, omgivelsernes karakter, vind og
vejr etc. I beregningen indgår målte emissioner fra forskellige typer af staldsystemer og dyretyper.
Geneafstanden påvirkes i høj grad af produktionens art og størrelse. En stor produktion vil derfor have
en større geneafstand, end en tilsvarende mindre produktion. Derudover er der et generelt
minimumskrav på 50 meter til naboer, som skal overholdes i alle tilfælde.
Jeg har forelagt den del af spørgsmålet, som angår MRSA, for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Vurderingen af, hvorvidt husdyr-MRSA
spredes fra svinestalde til miljøet, samt hvad afstand til
svinefarme betyder for smitte med husdyr-MRSA til mennesker, indgår i det store forskningsprojekt i
handlingsplanen for husdyr-MRSA. En samlet rapport over alle resultaterne i projektet vil, efter
planen, blive offentliggjort den 21. oktober 2019. Det forventes at rapporten vil indeholde oplysninger,
der kan besvare spørgsmålet, hvorfor spørgsmålet besvares, når rapporten
offentliggøres.”
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk