Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. september 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 51 (MOF alm. del), stillet den 14. august 2019 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 51
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan de problemer med belastning af vejnettet, slitage,
trafiksikkerhed m.m., der følger med en øget til- og frakørsel ved store svinebedrifter indregnes
i vurderingen, når der gives tilladelser?”
Svar
Kommunalbestyrelsen, som er den relevante godkendelsesmyndighed, skal i forbindelse med en
ansøgning om tilladelse eller godkendelse til at etablere, udvide eller ændre et husdyrbrug fastsætte de
vilkår, der er nødvendige for, at husdyrbruget med det ansøgte ikke kan indebære væsentlig virkning
på miljøet. Blandt de forhold og miljøpåvirkninger, som kommunen skal vurdere, og som skal indgå i
vilkårsfastsættelsen, kan bl.a. nævnes gener fra det ansøgte som følge af støj, rystelser og transport.
Kommunen skal således tage stilling til, om der skal fastsættes vilkår med henblik på at imødegå de
trafikale gener, som det ansøgte vil give anledning til, herunder konkret trafikal belastning i forhold til
omgivelserne, trafikstøj og rystelser. Der vil f.eks. kunne stilles vilkår om, hvilken af en ejendoms
adgangsveje, der skal benyttes ved til- og frakørsel, fastsættes tidspunkter for tung transport mv.
Kommunen kan dog alene stille vilkår, som er begrundet i miljømæssige forhold, herunder særligt støj.
Trafiksikkerhed, vejplanlægning, vejvedligholdelse mv. varetages ikke i miljølovgivningen, men
henhører under transportministerens ressort. Generelle spørgsmål til vejvedligehold, trafiksikkerhed
mv. kan derfor stilles til Transport- og Boligministeriet.
Lea Wermelin
/
Isabelle Navarro Vinten
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk