Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 35 (MOF alm. del) stillet 30. juli
2019 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 35
”Vil
ministeren oplyse status på de politianmelderser af fiskeriselskaber, som blev foretaget fra juni 2017
efter Rigsrevisionens kritik og Fiskeristyrelsens anmeldelser, hvor sagerne drejer sig om kvotekongers
dokumentfalsk af underskrifter, mulige overtrædelser af fiskeriloven, forkert indberetning af hvilke fartøjer
og kvoter en række selskaber disponerer over samt sager der indikerer stråmandsvirksomhed til omgåelse af
regler for kvotekoncentration?
”
Svar
I forbindelse med Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri af 16. august 2017
indgav Fiskeristyrelsen den 10. juli 2017 en anmeldelse til politiet.
Den 21. december 2017 sendte Fiskeristyrelsen yderligere dokumentation til politiet vedrørende anmeldelsen
af 10. juli 2017. Samme dag indgav styrelsen yderligere én politianmeldelse.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har ved afgørelse af 1. juli 2019 afsluttet
behandlingen af den ene politianmeldelse. Sigtelser vedrørende overtrædelse af reglerne om
kvotekoncentration er opgivet. Det betyder, at der ikke bliver nogen straffesag mod den pågældende fisker.
Den anden politianmeldelse er fortsat under efterforskning hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet.
Mogens Jensen
/
Jes Brogaard Nielsen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk