Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 (MOF alm. del) stillet 26. juli 2019 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 30
”Vil
ministeren kommentere artiklen i Jyllands-Posten den 24. juli 2019 med overskriften
"Vandløb renset for millioner af kroner, men fiskene er væk", og vil ministeren redegøre
for omfanget af de forskellige presfaktorer, der er årsag til, at fiskene mere eller mindre er
væk, som det fremstilles i artiklen, herunder betydningen af presfaktorer som skarv og
andre fugle og dyr, der lever af fisk, hvilket understreger, at det er forkert, når nogen alene
giver landbruget skylden for, at mange fisk er væk fra vandløbene?”
Svar
I artiklen fra Jyllands-Posten gengives det synspunkt, at der i løbet af det seneste årti er sket en kraftig
tilbagegang af især større fisk som stalling, bækørred og snæbel i de danske åer og vandløb, og at dette
skyldes skarven. Miljøstyrelsen har over for mig oplyst, at styrelsen ikke kan foretage en entydig
vurdering af prædationens (herunder fra skarv) betydning for fiskebestandene i de vandløb. Styrelsen
har henvist til, at de rapporter, som ligger til grund for artiklen, tager udgangspunkt i enkeltstudier
med undersøgelse af små populationer eller få individer, og at der er tale om undersøgelser, der for en
stor del ligger lidt tilbage i tiden. Miljøstyrelsen har oplyst følgende eksempler på generelle
presfaktorer for fiskebestandene:
Fysiske forhold i vandløbene som opstemninger, som kan forhindre en fri passage til essentielle
gyde- og yngleopvækstområder
Mangel på egnede gyde- og opvækstområder
Vedligeholdelsespraksis i vandløbet
Vandkvalitet, hvor næringsstoffer er et centralt element
Prædation af bestandene
Hvad det sidste angår, har Miljøstyrelsen henvist til, at der kan være tale om flere rovdyr som odder og
sæl, andre fugle som f.eks. fiskehejre, samt rovfisk som f.eks. gedde. Skarv, som kan fiske i både
kystvande og ferske vande, er således kun én af flere prædatorer, men Miljøstyrelsen vurderer, at det
ikke kan udelukkes, at skarven lokalt kan have en betydelig indflydelse på fiskebestandene. Generelt er
det dog vanskeligt at pege på de specifikke årsager til en konkret ændring i bestanden af en given
fiskeart.
I vildtskadebekendtgørelsen er der mulighed for regulering af skarv ved vandløb, hvor der er skader på
fisk og fiskeri. Miljøstyrelsen har oplyst, at der ud af en stagneret bestand i disse år reguleres ca. 9.000
skarver, hvilket er en stigning på ca. 2000 skarver i forhold til 2014, og ca. 2000 skarver er reguleret
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk