Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. august 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 28 (MOF alm. del) stillet
den 25. juli 2019 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 28
”I forlængelse af EU’s aktuelle beslutning om lukning for torskefiskeri i væsentlige dele af Østersøen,
som har en voldsom konsekvens for fiskeriet, erhvervslivet og beskæftigelsen på Bornholm, vil
ministeren da redegøre for, hvor relativ lille påvirkning på torskebestanden der er som følge af
torskefiskeriet, set i forhold til andre presfaktorer på torsken, f.eks. sæler, forurening fra tidligere
østlande, og presset på det naturlige fødegrundlag for torsken mv.? O vil ministeren oplyse, hvilke
initiativer ministeren vil tage til at understøtte det lokale fiskeri på Bornholm med sigte på, at der også
kan være et lokalt torskefiskeri fra Bornholm, når torskebestandene i det nu lukkede område i
Østersøen igen bliver bedre og der igen kan åbnes for torskefiskeri?”
Svar
Hvad angår fiskeriets indvirkning på torskebestanden i forhold til andre faktorer der påvirker
bestanden, henviser jeg til miljøministerens besvarelse af MOF alm. del spm. nr. 27 og 29.
Jeg er meget opmærksom på, at der er mange fiskere, især på Bornholm, som er blevet ramt af
lukningen for torskefiskeri. Det vil imidlertid være muligt for fiskerne at fortsætte andre fiskerier i
Østersøen, f.eks. efter fladfisk, så deres fiskeri ikke lukkes helt ned, ligesom der er undtagelser for visse
kystnære fiskerier, som fortsat kan fiske efter torsk. I de kommende forhandlinger om kvoter for 2020
i Østersøen, mener jeg, at man skal afsøge muligheden for en mere proportional tilgang i underområde
24. Man kunne f.eks. overveje om det er nødvendigt at lukke hele område 24, afhængigt af hvor torsk
fra den østlige bestand primært opholder sig.
Jeg kan oplyse, at jeg i lyset af de dystre udsigter ikke blot for torsk i den østlige Østersø, men også for
torsk og sild i den vestlige Østersø, har bedt Københavns Universitet, Institut for Ressourceøkonomi
(IFRO) om at beregne de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved drastiske fald i fiskerimulighederne i
2020. Jeg lægger op til en bred dialog i efteråret med fiskerierhvervet og andre interessenter om en
langsigtet plan for en samlet håndtering af den alvorlige situation for flere bestande i Østersøen,
herunder for torsk.
./..
./.
Mogens Jensen
/
Ole Toft
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk