Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2067557_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-10387
Den 20. august 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 (MOF alm. del) stillet 25. juli 2019 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 21
"Vil
ministeren, på baggrund af de nye oplysninger i artiklen ”Urenset kloakvand
havner i åer og søer,
men ingen ved hvor meget” bragt på www.dr.dk den 23. juli
2019 om, at indberetningerne ikke er
retvisende og de nye oplysninger om, at beregningerne er behæftet med endog meget store
usikkerheder, tage initiativ til at området gennemgås grundigt, bl.a. som led i forberedelserne til det
kommende arbejde med de næste vandmiljøplaner, herunder vandplaner der senere skal indsendes til
EU i henhold til EU´s vandrammedirektiv?”.
Svar
Miljøstyrelsen overvåger løbende tilstanden i vandløb bl.a. gennem faunaundersøgelser, som kan
afdække langtidspåvirkninger af fx regnbetingede overløb. Sammensætningen og antallet af smådyr
afslører, hvis vandløbet er spildevandspåvirket.
I vandområdeplanerne er der fastlagt indsatser på regnbetingede overløb til vandløb, hvor miljømålet
for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt, og hvor spildevand fra overløb vurderes at være årsag hertil.
Beregningerne af de udledte vand- og stofmængder giver en indikation af størrelsen af de enkelte
spildevandsudledninger, men det er ikke disse beregninger, som afgør, hvor der fastlægges indsatser
over for spildevandsoverløbene til vandløb i vandområdeplanerne.
DTU gennemgik i
rapporten ”Operationelle
udlederkrav for regnbetingede overløb fra fællessystemer
til vandløb”
fra 2017 den nyeste viden om overløb og reguleringen af overløb i landene omkring os.
Rapporten viser, at der ikke er ny viden i den internationale forskning, der ikke er taget stilling til i den
danske regulering, samt at den nuværende danske reguleringsmodel med en kombination af fauna-
undersøgelser, konkrete målinger og modelberegninger, må anses for at være den mest effektive i
forhold til såvel miljøet som økonomien.
Jeg har bedt Miljøstyrelsen se nærmere på, hvad der kan gøres for at kvalificere de indberetninger,
kommunerne foretager af udledte vand- og stofmængder for spildevandsoverløb. Jeg ser frem til at
drøfte handlemulighederne på det kommende samråd om spildevand og overløb.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk