Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2094697_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. oktober 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 149 (MOF alm. del) stillet
efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 149
”Vil
ministeren oversende en redegørelse om de hollandske bomtrawlere, som fisker i
Skagerrak. Hvor meget fiskes der? Hvor mange både deltager i fiskeriet? Hvordan påvirker
de havmiljøet? Har Danmark mulighed for at begrænse de hollandske bomtrawleres
fiskeri?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fiskeristyrelsen, der oplyser følgende:
”Af nedenstående tabel 1 og 2 fremgår de nederlandske bomtrawleres aktivitet og landede mængder fra
Skagerrak i perioden 2017-19. Tabellerne er udarbejdet på baggrund af de informationer, som
Fiskeristyrelsen har adgang til fra bl.a. landingserklæringer og satellitdata
1
.
I perioden 1. januar 2017 til 8. september 2019 er identificeret i alt 36 forskellige nederlandske
bomtrawlere med aktivitet i Skagerrak. Disse fartøjers antal dage til søs i Skagerrak i perioden fremgår
af tabel 1.
Tabel 1: Nederlandske bomtrawleres aktivitet i Skagerrak 2017 - 2019
År
2017
2018
2019*
*til og med 8. september 2019
Antal dage til søs
330
386
634
Af tabel 2 fremgår landede mængder (alle arter) i Skagerrak fra nederlandske fartøjer i perioden 2017
til 2019.
1
Det skal bemærkes, at Fiskeristyrelsen ikke råder over fuldstændige data over nederlandske bomtrawleres aktivitet i
Skagerrak, da der i visse tilfælde er fartøjer, der ikke kan identificeres pga. mangelfulde satellitdata, og da fangster i Skagerrak,
som landes uden for Danmark, ikke fremgår af styrelsens registre.
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om de hollandske bomtrawlere, som fisker i Skagerrak, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2094697_0002.png
Tabel 2: Landede mængder (Skagerrak) fra nederlandske bomtrawlere 2017
–
2019*
År
2017
2018
2019**
Landede mængder (tons)
–
alle arter
1.259
1.530
1.407
* De landede mængder baserer sig på oplysninger fra 33 nederlandske fartøjer, da Fiskeristyrelsen ikke har landingserklæringer
fra 3 af de nederlandske bomtrawlere. Dette skyldes sandsynligvis, at de 3 fartøjer ikke har landet deres fangst i Danmark.
**til og med 8. september 2019
Af tabel 1 og 2 ses, at tilstedeværelsen af nederlandske bomtrawlere i Skagerrak er steget markant i
2019 i forhold til tidligere år, mens de landede mængder ikke er steget i samme omfang.
Alle bundslæbende redskaber påvirker havbundenes naturtyper. Denne påvirkning afhænger i høj grad
af redskabernes vægt og udformning, havbundens beskaffenhed og følsomheden af de havnaturtyper,
der påvirkes. Videnskabelige undersøgelser viser, at nogle typer af bomtrawl har en større
dybdepåvirkning ned i havbunden end eksempelvis snurrevod og bundtrawl (skovltrawl). Den samlede
påvirkning af havbundens natur i et område er afhængig af, hvor meget fiskeri der finder sted i
området og med hvilke redskaber.
Nederlandske fartøjer har i medfør af historiske rettigheder, der er grundfæstet i EU’s fælles
fiskeripolitik, adgang til at fiske bl.a. fladfisk og torsk i Skagerrak og Nordsøen. Den såkaldte
rødspættekasse (et område med fiskerirestriktioner for at beskytte opvæksten af rødspætter) langs den
jyske vestkyst indebærer imidlertid, at fiskeri med større bomtrawlsfartøjer ikke er tilladt inden for 12
sømil i Skagerrak fra Hanstholm op til Hirtshals Fyr. Yderligere begrænsninger for denne
fartøjsgruppes fiskeri vil som udgangspunkt kræve, at de berørte medlemslande kan blive enige
herom, eller at begrænsninger vedtages i form af EU-regler.
Fiskeristyrelsen har stort fokus på at kontrollere fiskeriet i området og overvejer løbende nye tiltag og
kontrolmuligheder. Senest har Fiskeristyrelsen i samarbejde med Flyverhjemmeværnet i sommeren
2019 gennemført et forsøg med flyovervågning af farvandsområder. De foreløbige resultater er meget
lovende og forventes at give fiskerikontrollen et nyt effektivt kontrolværktøj. Derudover arbejdes der
bl.a. på at etablere et kontrolpunkt på grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen, ligesom muligheden
for en lavere rødspættekvote i Skagerrak undersøges.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående svar.
Jeg er i dialog med min nederlandske ministerkollega om sagen, herunder vores øgede kontrolindsats
på området. Den nederlandske minister har på vores møde den 24. september bekræftet, at
Nederlandene vil indføre krav om melding ved farvandsskifte og træk-for-træk registrering af fangster
i logbogen. Jeg vil i den fortsatte dialog med ministeren følge op på dette.
Mogens Jensen
/
Nanna Møller
2