Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2091259_0001.png
TRA N SPORTMINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
17. oktober 2019
2019-5411
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 24 . september 2019 stillet mig følgen-
de spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er
stillet efter ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål 136:
Vil ministeren oversende en oversigt over Transportministeriets brug af
glyphosat fra år 2008 til i dag, herunder en redegørelse for Banedanmarks brug
af glyphosat?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser:
”Banedanmark har desværre konstateret, at der er opstået usikkerhed om
opgørelsen af Banedanmarks brug af glyphosat, idet der er konstateret en
uoverensstemmelse mellem Banedanmarks egen statistik og Miljøstyrelsens
opgørelse. Banedanmarks foreløbige genberegninger af forbruget indikerer, at
der er fejl i tallene, og der er således risiko for, at det af Banedanmark angivne
forbrug ikke er korrekt. Banedanmark har på den baggrund igangsat en
grundig undersøgelse for at få afklaret, hvad det reelle forbrug er.
Banedanmark vil anvende ekstern kvalitetssikring i forbindelse med
undersøgelsen. Det er helt afgørende for Banedanmark, at de oplyste tal er
korrekte og retvisende. Undersøgelsen forventes klar om en måned.
Banedanmark bekæmper vegetation i sporet med henblik på at sikre sporets
stabilitet, levetid og farbarhed. I dette arbejde anvender Banedanmark pesticid,
bl.a. glyphosat. Vi anvender en teknologi, der muliggør en præcis dosering i
forhold til den enkelte lokalitet og planteart og dermed et målrettet reduceret
forbrug. Ved hjælp af GPS-lokalisering og fotooptisk registrering sikres en
landsdækkende dokumentation af forekomst og indsatshistorik. Denne
maskinelle indsats er begrænset til sprøjtning af selve sporet. Uden for sporet
anvendes glyphosat til manuel bekæmpelse af bjørneklo ved brug af
håndsprøjte.
Beregningerne af Banedanmarks forbrug af glyphosat tager udgangspunkt i
sprøjterapporter, som Banedanmark modtager fra den entreprenør, der
foretager sprøjtning. Sprøjterapporter fra sporsprøjtning, som angiver forbrug
samt hvilken type stof, sendes direkte fra maskinen til Banedanmark i
elektronisk form. Ved manuel bekæmpelse med håndsprøjte opgør den
medarbejder, der har været ude på opgaven, forbrug af stoffet på baggrund af
indikation på sprøjten.
Banedanmark samler rapporterne og beregner mængden af aktivt stof ved
multiplikation og addition ud fra rapporternes angivelse af type, dosering og
forbrug. Der kan dels ske regnefejl ved denne metode, dels er der risiko for evt.
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 136: Spm. om oversigt over Transportministeriets brug af glyphosat fra år 2008 til i dag, til transportministeren
2091259_0002.png
at overse en sprøjterapport. En stor del af den granskning, som nu igangsættes,
er at gennemgå disse beregninger og identificere eventuelle fejl.
Banedanmark vil på baggrund heraf optimere processen for beregning og
dokumentation, med henblik på at undgå fejl i beregning og opgørelse
fremadrettet. Parallelt hermed fortsætter Banedanmarks arbejde med at
reducere brugen af glyphosat mest muligt.”
Jeg vil, når resultatet af Banedanmarks undersøgelse foreligger, sende et
opfølgende svar til udvalget.
Si de 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht