Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 135 (MOF alm. del) stillet 24. september 2019 efter ønske
fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 135
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet 11/9 om spildevand oplyse, hvorledes et overløb af
spildevand fra et overløbsværk defineres, og vil ministeren redegøre for, hvorvidt der findes
retningslinjer for, hvornår et overløbsværk kan få en
udledningstilladelse?”
Svar
Overløb af spildevand opstår i den situation, hvor en fælleskloak på baggrund af kraftig regn bliver så
fyldt, at kloakkens kapacitet overskrides. For at hindre, at spildevandet løber tilbage eller stiger op
gennem kloakken udledes det overskydende vand via overløbsbygværket.
Som det fremgår af svaret på MOF alm. del spørgsmål 130 er det kommunalbestyrelsen, der meddeler
tilladelse til udledning af spildevand, herunder også til urenset spildevand i form af overløb.
Der findes ikke egentlige retningslinjer for, hvornår og under hvilke vilkår en tilladelse kan gives, da
dette afhænger af de lokale forhold og mål i vandområdeplanen. Generelt stilles der dog krav til, at der
skal være en rist og et såkaldt skumbrædt i overløbsbygværket for at tilstræbe tilbageholdelse af
ristestof og flydestoffer i bygværket.
Spildevandskomiteen under Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har i 2002 udgivet en rapport
”Udlederkrav
for regnbetingede
udløb”
1
, herunder om overvejelser i forbindelse med fastsættelse af
krav til spildevandsoverløb. Desuden har Miljøstyrelsen i 2018 udgivet to rapporter,
”Best
Practise til
kortlægning samt reduktion af overløb fra fælleskloakerede afløbssystemer
2
og
”
Operationelle
udlederkrav for regnbetingede overløb fra fællessystemer til vandløb
3
”.
Begge rapporter giver
vejledning til kommuner og forsyninger i forbindelse med krav fastsættelse til spildevandsoverløb.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
1
https://ida.dk/media/2991/rapport-om-regnbetingede-udloeb-november-2002.pdf
https://mst.dk/media/146094/best-practice-kortlaegning.pdf
3
https://mst.dk/media/146096/operationelle-udlederkrav-for-regnbetingede-overloeb.pdf
2
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk