Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 133 (MOF alm. del) stillet 24. september 2019 efter
ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 133
”Vil
ministeren forlængelse af samrådet 11/9 om spildevand oversende en oversigt over, hvad
udgifterne vil være til at iværksætte et nyt og forbedret beregningsgrundlag for overløb af
spildevand?”
Svar
Der er i 2019 afsat 850.000 kr. til udarbejdelse af bindende definitioner og standardiserede
retningslinjer for målinger af spildevandsoverløb. Konkret skal der udarbejdes en manual for valg af
beregningsmetode og standardværdier til brug for kommunernes indberetning af overløb af
spildevand.
Regeringen ændrer pr. 1. november 2019 spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne gennem
regulering forpligtes til at indberette data. Det vil betyde, at der er bedre data med udgangen af 2020.
Regeringen vil inden for de eksisterende rammer iværksætte en indsats med forbedret vejledning til
kommunerne om data om spildevandsoverløb.
Regeringen vil inden for de eksisterende rammer iværksætte flere 150 faunaundersøgelser målrettet i
forhold til spildevandsoverløb.
Endelig vil regeringen undersøge, om kommunerne kan få påbudsmuligheder, så forsyningerne bliver
forpligtet til at gennemføre de indsatser mod spildeoverløb, som kommunerne fastsætter.
Samlet set vil det give et forbedret beregningsgrundlag for overløb af spildevand.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk