Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 119 stillet den 19. september 2019 efter ønske fra
Rene Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 119
”Vil
ministeren i forlængelse af samrådet om spildevand den 11/9-19 oversende en statistik om
overløb fordelt på kommuner for årene 2016, 2017, 2018 og første halvår
2019?”
Svar
Miljøstyrelsen har udarbejdet vedlagte oversigt over antallet af overløbsbygværker med
udledning af regnvand opblandet med spildevand til et overfladevandsområde. Opgørelsen er
foretaget kommunevis, og der er anført stamoplysninger i form af det befæstede areal, hvorfra
regnvand strømmer via kloakledningen til overløbene.
Af oversigten fremgår også de beregnede udledte mængder af vand og næringsstofferne kvælstof
og fosfor. Miljøstyrelsen har opgjort vand- og stofmængder på baggrund af kommunernes og
forsyningernes indberetninger til den fællesoffentlige database, PULS, med samme opgørelses-
metoder som anvendes i afrapportering af det nationale overvågningsprogram, NOVANA.
Opgørelsen er foretaget for hvert af årene 2016 til og med 2018. Der er endnu ikke foretaget en
opgørelse for 2019, men en foreløbig vurdering tyder på, at udledningen for 2019 bliver tæt på
udledningen i et gennemsnitligt år, idet der i de første ni måneder er faldet en nedbørsmængde
svarende til gennemsnittet for 2009-15. Dette kan ændre sig afhængig af efterårets nedbør. År
2016 var også tæt på et gennemsnitligt nedbørsår.
Opgørelsen bygger på seneste indrapporterede oplysninger fra kommunerne i foråret 2019,
suppleret med efterfølgende opdaterede data fra København, Roskilde, Kalundborg og Aarhus
Kommune.
De udledte mængder afspejler blandt andet, hvor megen nedbør der falder det enkelte år.
Desuden har flere af de større kommuner med usikre opgørelser af udledte mænger opdateret
data inden for det seneste år, hvilke typisk sænker de opgjorte mængder lidt.
./.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
•
www.mfvm.dk