Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-13845
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 112 (MOF alm. del) stillet den 18. september 2019 efter
ønske fra Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 112
”Affaldsplads ved Karise har lukket for modtagelsen af haveaffald efter fund af sprøjtegift i
nedsivningsvand, jf. artiklen ”Danskere er klar til forbud mod Roundup i haven – ministeren er ikke”
bragt på dr.dk den 7. september 2019 (https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-er-klar-
tilforbud-mod-roundup-i-haven-ministeren-er-ikke). Vil ministeren oplyse, om Miljø- og
Fødevareministeriet har overblik over omfanget af spredningen af glyphosat og andre sprøjtegifte til
vandmiljøet som konsekvens af nedsivning fra haveaffald på affaldspladser, og såfremt det ikke er
tilfældet, om ministeren vil iværksætte en kortlægning af områder, der kan være berørt heraf?”
Svar
Vand fra oplagspladser betragtes som spildevand, og det er kommunernes ansvar at give tilladelse til
eventuel nedsivning af spildevand, jf. spildvandsbekendtgørelsen § 36. Det fremgår af
spildevandsvejledningen, at kommunerne bør være tilbageholdende med at give tilladelser til
nedsivning af spildevand indeholdende miljøfremmede stoffer, f.eks. pesticidholdigt spildevand.
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke et overblik over omfanget af spredning af pesticider til
grundvandet gennem nedsivning fra haveaffald på affaldspladser. Jeg henviser i den forbindelse til
svar på spørgsmål 88 (MOF alm. del), hvor spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, som oplyser, at
”Genbrugspladser og andre affaldspladser, hvor der indsamles og opbevares haveaffald er
miljøreguleret (tilsyn og eventuelt miljøgodkendelse)
af kommunerne.”
Miljøstyrelsen har derfor ikke detaljeret kendskab til indretning og drift af disse pladser. I forbindelse
med sagen fra Karise har jeg bedt Miljø- og Fødevareministeriet om, at der i forbindelse med
kortlægningen af udfordringerne for grundvand ses nærmere på, om der er behov for forbedringer af
lovgivningen på området. Samtidig har jeg bedt Miljøstyrelsen om at gøre kommunerne opmærksom
på de gældende regler på området.
./.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk