Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
NOTAT
Arter og Naturbeskyttelse
Ref. JOSMO
Den 26. september 2019
Bilag til besvarelse af MOF alm. del spm. 111: Tysklands
handlingsplan for insekter
Handling 1: Forbedre insekters levesteder og skabe forskelligartet struktur i landbruget
1.1 Forbundsregeringen vil i samarbejde med forbundsstater sætte sig for at forankre krav til
insektbeskyttelse igennem den tyske strategiplan for landbrugspolitik under
EU’s fælles
landbrugspolitik frem til 2020, for at sikre forskellige levesteder og korridorer for insekter i
landbruget.
1.2 Forbundsregeringen vil udvikle en landbrugsstrategi, som omfatter substitution til udførsel af
foranstaltninger for biodiversitet, herunder insektbeskyttelse.
1.3 Forbundsregeringen vil involvere sig i forskning af hvordan digitale løsninger kan anvendes til at
beskytte biodiversitet, herunder insekter i landbruget.
1.4 Forbundsregeringen vil frem mod 2020 bidrage til, at markveje og andre transportveje i
landbrugslandskabet anvendes til beskyttelse af insekter.
1.5 Forbundsregeringen vil fortsat arbejde for udvidelse af den økologiske landbrugsproduktion med
20% frem mod 2030.
1.6 Forbundsregeringen vil gennemføre en konkurrence i ”Insektvenlige landbrugslandskaber”.
Handling 2: genskabe og forbinde levesteder for insekter i andre landskaber, end
landbrugslandskabet
2.1 Forbundsregeringen vil fra 2020 tilføre flere midler til insektvenlige foranstaltninger i skovbruget
og fra 2020 vil statslige skove implementere de aftalte foranstaltninger.
2.2 Forbundsregeringen vil ændre den nuværende regulering af randzoner (§38 i vandressourceloven)
for at forbedre insektbeskyttelsen i ferske vande og desuden fremme restaurering og oversvømmelser.
2.3 Inden for rammerne af planen for bynatur vil forbundsregeringen igangsætte foranstaltninger til at
fremme insektdiversitet i byer.
2.4 Forbundsregeringen vil styrke insektbeskyttelsen i planlægningsprocesser.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00