Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2088797_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 109 (MOF alm. del) stillet 18. september 2019 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 109
”Vil ministeren oplyse følgende med udgangspunkt i artiklen bragt i Fyens Stiftstidende ”Miljøminister
på iltsvindsramte Faaborg Fjord: Landbruget skal udlede mindre kvælstof” den 16. september 2019 i
anledning af miljøministerens besøg på Fyn og i det sydfynske øhav:
- Vil ministeren redegøre nærmere for den generelle, aktuelle forurening i Østersøen, herunder fra
landene rundt om Østersøen, og denne forurenings påvirkning også af det sydfynske øhav?
- Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren påtænker at tage overfor de andre lande
rundt om Østersøen, der bidrager til forureningen af Østersøen, med påvirkning også ind i det
sydfynske øhav?
- Vil ministeren redegøre nærmere for den meget store usikkerhed på 100-200 pct. i beregningerne om
overløb fra renseanlæggene generelt, som ministeren omtalte på samrådet i Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg den 11. september 2019, set i relation til det kommende forberedende arbejde med
vandmiljøplanerne?”
Svar
Danmark deltager i samarbejdet om Østersøen under Helsinki Kommissionen (HELCOM). HELCOM
blev etableret for over 40 år siden med det formål at beskytte havmiljøet i Østersøen fra alle kilder af
forurening gennem mellemstatsligt samarbejde.
Generelt er Østersøen i dårlig tilstand hvad angår forurening med næringsstoffer (eutrofiering). I
seneste vurdering i HELCOM, der er baseret på vandrammedirektivets biologiske kvalitetskrav, er
tilstanden i det sydfynske øhav vurderet som ringe. Med henblik på at forbedre tilstanden blev der i
2007 vedtaget en Østersøhandlingsplan, hvor der bl.a. er fastsat lofter for de enkelte landes
udledninger til Østersøen, særligt af kvælstof og fosfor. Som følge af denne plan skal landene omkring
Østersøen generelt reducere udledningerne af kvælstof og fosfor. HELCOM følger løbende med i
fremskridt, der gøres i landene med henblik på at opfylde lofterne. Ingen lande overholder endnu de
fastsatte lofter til fulde, og de samlede udledninger til Østersøen overstiger stadig de vedtagne lofter.
De forventede reduktioner i udledningerne fra nabolande til Danmark vil bidrage til at forbedre
tilstanden, særligt i de mere åbne danske marine vandområder. I forbindelse med den forestående
opdatering af Baltic Sea Action Plan vil Danmark arbejde for, at der bliver sat fokus på vigtigheden af,
at alle lande opfylder de aftalte HELCOM-lofter.
Det er korrekt, at der er usikkerhed på opgørelsen af overløb og at Miljøstyrelsen arbejder på at få
denne nedbragt. Overløb har størst betydning i forhold til vandløb og her vurderes behov for indsatser
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om redegørelse for den generelle, aktuelle forurening i Østersøen, til miljøministeren
ud fra faunamålinger. Usikkerheden på opgørelse af overløbsmængder har derfor ikke indflydelse på at
fastlæggelse af indsatser i vandløb.
I forhold til kystvande er udledningen fra overløb dog generelt ganske lille, sammenholdt med andre
kilder, dog ikke for overløb omkring København til Øresund og Køge Bugt.
I forbindelse med de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 vil der blive undersøgt behov for en
yderligere indsats overfor overløb.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2