Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2088978_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019-13683
Den 11. oktober 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 105 (MOF alm. del) stillet den 16. september 2019 af
Miljø- og Fødevareudvalget (MFU).
Spørgsmål nr. 105
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 15/9-19 fra Frit Fjerkræ om stop for kommunalt
påtvunget dyremishandling, jf. MOF alm. del -
bilag 125?”
Svar
Miljøaktivitetsbekendtgørelsen giver mulighed for at holde ikke-erhvervsmæssigt hønsehold på op til
30 høns i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til
boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål.
Den enkelte kommune kan imidlertid fastsætte nærmere lokale forskrifter om bl.a. ikke-
erhvervsmæssigt hønsehold i ovennævnte områder med henblik på at forebygge forurening eller
uhygiejniske forhold. Den enkelte kommunalbestyrelse har derved mulighed for
på baggrund af
konkrete lokale forhold
at begrænse nabogener i form af bl.a. støj- og lugtgener.
Kommunalbestyrelsen skal dog udarbejde sådanne forskrifter under iagttagelse af de øvrige gældende
regler, herunder dyrevelfærdsreguleringen. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse oplyst, at et krav
om, at høns skal holdes inde i tidsrummet kl. 20-08 ikke er i strid med dyrevelfærdsreglerne. Der er
dog krav om, at høns skal kunne komme ud, hvis der sælges æg eller kød som er mærket, så det
fremgår, at det kommer fra systemer, hvor hønsene skal have adgang til det fri, f.eks.
frilandsproduktion eller økologisk produktion.
Jeg ser ikke anledning til at ændre de gældende regler, som efter min mening sikrer en afbalanceret
hensyntagen til på den ene side interessen for at have et hobbybetonet hønsehold og på den anden side
kommunalbestyrelsens mulighed for at tage højde for lokale forhold og berørte naboer, hvor dette
vurderes relevant. Jeg henviser endvidere til mit svar på spørgsmål 104.
Lea Wermelin
/ Isabelle Navarro Vinten
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk