Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2068382_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. august 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 (MOF alm. del), stillet 4.juli 2019 efter
ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål nr. 1
”Kan
ministeren oplyse, hvordan det kan være muligt inden for dansk lov at lade krydstogtskibe
i Københavns Havn - og andre danske havne - forurene så massivt, at det må
betyde alvorlige konsekvenser for borgerne i hovedstaden, og samtidig oplyse, hvad ministeren
agter at gøre for hurtigst muligt at få gjort noget signifikant ved den massive dieselforurening
fra krydstogtskibene i Københavns Havn?”
Svar
Danmark skal igen være en grøn stormagt. De nyeste beregninger viser, at 4.000 danskere hvert år dør
for tidligt på grund af luftforurening. Det skal ændres, og visionen er derfor en fremtid med mere ren
luft. Den vision skal omsættes til praksis, hvorfor jeg i den kommende tid vil se på, hvordan
luftforureningen i Danmark begrænses mest effektivt.
Miljø- og Fødevareministeriet har i 2019 lavet en kortlægning af det beregnede omfang af
luftforureningen fra krydstogtskibe i Aarhus og Københavns havne. Kortlægningen viser, at der ved
jordoverfladen tæt på skibene kun er en begrænset forringelse af
luftkvaliteten.
Beregningerne viser
imidlertid også, at luftforureningen
kan overskride EU’s grænseværdier for NO
2
i 25 meters højde og
opefter, samt at
koncentrationen højere oppe kan ligge fire gange over det tilladte.
Forureningen
stammer fra skibenes dieselmotorer, der i forbindelse med strømproduktion i havn udleder partikler
og kvælstofdioxid, NO
2
.
Ovennævnte beregninger er udarbejdet på baggrund af indsamlede detaljerede oplysninger om de
enkelte krydstogtskibe i referenceåret 2017, deres emissionsforhold, deres placering i havnene, og
hvornår de har ligget i havnene.
Emissioner fra krydstogtskibe reguleres af
FN’s Søfartsorganisation
(IMO). Siden 2007 har skibe, der
ligger ved kaj, skulle overholde krav til deres svovlemissioner. Der har siden 2005 været krav til NOx-
emissionerne, som blev skærpet i 2011 og skærpes markant igen i 2021. Der er ingen planer i IMO-regi
om at regulere partikelemissionerne. EU besluttede i 2014, at centrale europæiske havne (TEN-T),
herunder København, fra 31. december 2025 skal tilbyde landstrøm, medmindre der ikke er
efterspørgsel, og omkostningerne ikke står i et rimeligt forhold til fordelene, herunder de
miljømæssige fordele. Danmark arbejder for internationale løsninger, der skal sikre grønnere
krydstogt.
På den nationale bane vil ministeriet arbejde for, at der findes yderligere løsninger, der sikrer at
havnebyerne fortsat kan nyde godt af den økonomiske aktivitet, der følger med krydstogtskibene, men
uden at beboerne langs havnene udsættes for sundhedsskadelig forurening. En effektiv indsats kræver,
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om forurening fra krydstogtskibe i Københavns Havn, til miljøministeren
at krydstogtbranchen, kommunerne og staten går sammen om løsninger, der kan gøre
krydstogtindustrien til et mere bæredygtigt og grønt erhverv. En af løsningerne er landstrøm, som
muliggør at krydstogtsskibene kan slukke for deres dieselmotorer, mens de ligger i havn. Københavns
Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at etablere landstrøm. Det er en proces som Miljø-
og Fødevareministeriet følger tæt, og er i løbende dialog med kommunen om.
Herudover er Miljø- og Fødevareministeriet i tæt dialog med de vigtigste danske interessenter på
krydstogtsområdet, og har i maj 2019 været medarrangør af en større Østersøkonference om
bæredygtig krydstogt. Ministeriet er endvidere i dialog med Nordisk Ministerråds sekretariat om et
fælles nordisk projekt under det danske formandskab i 2020 om barrierer for landstrøm og mulig
regulering.
Lea Wermelin
/
Mikkel Dam Schwartz
2