Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
30. August 2019
Folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) har den 2. august 2019 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 6, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
I forlængelse af den daværende kulturministers besvarelse af 30. april 2019 KUU alm.
del - spørgsmål 122 og 123 (2018-19, 1. samling) bedes ministeren oplyse, om ministeren
finder det tilfredsstillende, at der i de foregående 3 år kun har været to tilfælde af ind-
beretninger fra superligadommere vedrørende homofobiske eller racistisk tilråb til trods
for, at der i perioden har været utallige eksempler på sådanne tilråb.
Svar:
Nej, hver gang et homofobisk eller racistisk tilråb ikke imødegås, er ikke i orden. Men
jeg finder det tilfredsstillende, at DBU på baggrund af den i foråret aktuelle sag med
homofobiske tilråb, har sat et konkret arbejde i gang, hvor DBU på en rækker områder
sætter fokus på problemstillingen om homofobiske og racistiske tilråb i forbindelse med
fodboldkampe, og hvordan man kan imødegå en sådan kultur. Jeg finder det helt nød-
vendigt at modarbejde en sådan uacceptabel kultur i fodbold og sportens verden i det
hele taget.
Den tidligere kulturminister bad i foråret DBU om en redegørelse i sagen. Redegørelsen
blev sendt til Kulturudvalget i forbindelse med svar på KUU spm. 122-124 (2018-19, 1.
samling).
DBU skitserer i redegørelsen en række tiltag, som DBU arbejder videre med for at
modarbejde homofobiske og racistiske tilråb. DBU vil blandt andet sammen med en
række andre aktører (Dommerforeningen, Spillerforeningen o.a.) over for klubber og
spillere gøre opmærksom på deres ansvar i forhold til at indberette diskriminerende
handlinger og ytringer. Endvidere vil DBU opdatere sin instruks til fodbolddommere
Dok. nr. 19/02123-3