Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2070252_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
29. august 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 1. august 2019, efter ønske fra Peter Skaarup (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. juni 2019 fra Martin Qvist Magnussen
til Kulturministeriet (jf. KUU alm. del
bilag 9), herunder oplyse om baggrunden for at
man angiveligt ikke ønsker at tage imod tilbuddet om hjælp i sagen om tyverier af
værdifuld dansk kulturarv fra Rigsarkivet?
Svar:
Martin Qvist Magnussen har i e-mail af 19. juni 2019 henvendt sig til Kulturministeriet
vedrørende tyveriet i perioden 2009-2012 fra Rigsarkivet af dokumenter fra
besættelsestiden. Martin Qvist Magnussen oplyser i henvendelsen, at han er i
besiddelse af oplysninger om gerningsmænd, der er i besiddelse af effekter fra
Rigsarkivet. Martin Qvist Magnussen har den opfattelse, at Rigsarkivet ikke ønsker at
modtage sådanne oplysninger.
Jeg har bedt Rigsarkivet forholde sig til henvendelsen fra Martin Qvist Magnussen.
Rigsarkivet oplyser følgende:
”Rigsarkivet modtager meget gerne konkrete, dokumenterbare oplysninger, som kan
føre til, at stjålne dokumenter kan returneres til deres plads i samlingerne.
Efterforskning af omstændigheder i forbindelse med potentielt ulovlige forhold,
herunder efterforskningsmæssig vurdering af dokumentation, som en borger måtte
have om potentielt stjålne dokumenter, vil altid være et politianliggende. Rigsarkivet
yder naturligvis politiet al mulig rådgivning og vejledning i forbindelse med
efterforskning af sådanne sager.
Dok. nr. 19/02112-6
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om baggrunden for at man angiveligt ikke ønsker at tage imod tilbuddet om hjælp i sagen om tyverier af værdifuld dansk kulturarv fra Rigsarkivet, til kulturministeren
Rigsarkivet har siden 2012 været i løbende skriftlig kontakt med Martin Q. Magnussen,
ligesom der har været afholdt en del møder med ham, heraf 3-4 møder med
Rigsarkivarens deltagelse. I den forbindelse har Rigsarkivet flere gange gjort Martin
Qvist Magnussen opmærksom på ovennævnte forhold.
Rigsarkivet vil tage initiativ til et møde med deltagelse af både Martin Qvist
Magnussen og politiet, således at de oplysninger, Martin Qvist Magnussen er i
besiddelse af, tilfalder og håndteres af den rette myndighed.”
Jeg tager Rigsarkivets udtalelse til efterretning.
Joy Mogensen
Side 2