Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2091688_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 26. september 2019, efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål, nr. 30 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra Viborg Kommune og Viborg Museum, der er
omdelt som KUU alm. del
bilag 34 og i den forbindelse særligt oplyse, i hvilket omfang
andre statsanerkendte museer belyser retsopgøret efter 2. verdenskrig samlet eller dele
af retsopgøret, sådan at udvalget kan vurdere, om der er tale om et ubelyst fagområde i
det samlede danske museologiske landskab?
Svar:
Jeg finder det interessant, at det nye Viborg Museum vil genåbne i 2021 i den tidligere
Vestre Landsretsbygning med en særudstilling om retsopgøret efter 2. Verdenskrig, og
at museets bærende fortælling er 1000 års retshistorie i Danmark.
De statslige og statsanerkendte museer, der primært belyser 2. verdenskrig og dens
følger, er Frihedsmuseet (Nationalmuseet) og Besættelsesmuseet (Den Gamle By). Beg-
ge museer oplyser, at de i et begrænset omfang berører retsopgøret efter 2. verdenskrig
i deres nye permanente udstillinger. Frihedsmuseet, som genåbner i maj 2020, belyser
overordnet frihedskamp, modstandsfolk og kampen mod nazismen. I udstillingen vil et
mindre afsnit omhandle tiden umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor retsopgøret vil
være et af flere perspektiver på efterkrigstiden. Besættelsesmuseet genåbner med ny
udstilling april 2020, hvor Danmarks besættelse under 2. verdenskrig belyses ud fra et
lokalt Århusiansk perspektiv. Udstillingen vil rumme et afsnit om krigens ”helte og
skurke”, hvor en lokal skæbne i forbindelse med
retsopgøret muligvis formidles.
Nordjyllands Kystmuseum har specifikt forsket i retsopgøret, da en høj andel af de
dømte i retsopgøret kom fra Nordjylland. Ligeledes udgør det retslige efterspil en del af
formidlingen i udstillingen om Danmarks besættelse på Bangsbo afdelingen. Museet
beskæftiger sig særligt med et lokalt perspektiv på retsopgøret.
Dok. nr. 19/02825-4
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om kommentar til materialet fra Viborg Kommune og Viborg Museum, der er omdelt som KUU alm. del – bilag 34, til kulturministeren
Endelig kan det oplyses, at Fængselsmuseet (del af Museerne i Horsens) i mindre grad i
sin formidling berører retsopgøret gennem fangefortællinger, herunder af Werner Best.
Rasmus Prehn
Side 2