Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
28. august 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 31. juli2019, efter ønske fra Preben Bang Henriksen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Finder ministeren det rimeligt, at landmænd bliver pålagt at reetablere diger, som i
årtier ikke har været at finde i marken og således sandsynligvis er fjernet af landmænd
for 50 eller 100 år siden
–
uden at nogen i øvrigt har savnet dem?
Svar:
For at få fuldt overblik over reglerne på området har jeg bedt Slots- og Kulturstyrelsen,
der forvalter området, om en redegørelse heraf. Slots- og Kulturstyrelsen har mig oplyst
følgende:
"Beskyttelsen af sten- og jorddiger trådte i kraft den 1. juli 1992 (daværende
Naturbeskyttelsesloven § 4). En af de vigtigste begrundelser for beskyttelsen var at
sten- og jorddiger blev betegnet som en truet "naturtype". En historisk analyse af
udviklingen i småbiotopsmønstret i 5 områder i Østdanmark viste således, at 70 pct af
de diger, der fandtes på kort i 1884 var forsvundet i 1981. Ved beskyttelsens
ikrafttræden var kun diger, der opfyldte beskyttelseskriterierne, og eksisterede på
daværende tidspunkt, beskyttede. Diger, der er fjernet før den 1. juli 1992, er således
ikke beskyttede og kræves ikke reetableret.
Der findes ingen forældelsesfrist i museumsloven angående overtrædelser på
beskyttede diger. I sager, hvor digerne er fjernet eksempelvis for mere end 20 år siden,
har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke fundet, at det gav anledning til at frafalde
krav om reetablering.
Dok. nr. 19/02113-6