Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
29. oktober 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 26. september 2019, efter ønske fra Britt Bager (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 28 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke finder det rimeligt og fornuftigt,
at DR stiller sine arkiver til rådighed i et søgbart arkiv, og at DR skal stille visse
programmer til rådighed for andres udnyttelse?
Svar:
Jeg finder det både rimeligt og fornuftigt, at DR’s programarkiver stilles til rådighed for
befolkningen i form af et søgbart arkiv. Jeg tillader mig i den forbindelse at henvise til
kulturminister Joy Mogensens udtalelse i Kulturministeriets pressemeddelelse af 22.
september 2019, hvoraf det fremgår, at det fortsat er
regeringens og SF’s, Det Radikale
Venstres, Enhedslistens samt
Alternativets opfattelse, at det er en god idé, at DR’s
programarkiver gøres tilgængelige for borgerne. Projektet er således alene sat i bero.
Det bemærkes, at der er aftalt med DR, at det nuværende arkiv ”Bonanza”, der giver
adgang til en del af DR’s gamle programmer, videreføres indtil der er etableret et
søgbart
arkiv med DR’s digitaliserede programmer.
For så vidt angår spørgsmålet om at DR skal forpligtes til at stille egenproducerede
programmer, som man ikke selv anvender eller har aktuelle planer om at anvende, til
rådighed på andres platforme finder jeg det rigtigst også at sætte dette projekt i bero,
indtil det i forbindelse med de kommende forhandlinger er afklaret, om der fortsat er
politisk tilslutning til en sådan ordning.
Dok. nr. 19/02826-4