Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2097645_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
31. oktober 2010
Folketingets Kulturudvalg har den 20. september, efter ønske fra Martin Geertsen (V),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 21 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren med udgangspunkt i artikel “Muslimer blev kønsopdelt i kommunal hal”
fra Jyllands-Posten den 20. september 2019 redegøre for, om Københavns Kommune med
udgangspunkt i Folkeoplysningslovens regler om indsats mod foreninger, som modarbej-
der eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
specifikt kunne have forhindret det omtalte arrangement og generelt forhindret den om-
talte organisations adgang til at afholde arrangementer i kommunale lokaliteter?
Svar:
Københavns Kommune har over for Kulturministeriet oplyst, at kommunen har udlejet
det pågældende lokale til foreningen, og at foreningen ikke er folkeoplysende, hvorfor
foreningen står uden for folkeoplysningsloven.
Det følger imidlertid af folkeoplysningslovens § 44a, stk. 1, at en given kommune ikkekan
yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd mod-
arbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskeret-
tigheder
hverken efter folkeoplysningsloven eller på andet grundlag
De gældende regler i folkeoplysningsloven afspejler, at den daværende regering (Ven-
stre), S, DF, LA, SF og K i maj 2016 indgik en politisk aftale, hvor partierne blev enige
om at stramme op på tilskudskravene til foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktivi-
teter, så foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati og
Dok. nr. 19/02730-3
KUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om kommentar til artikel “Muslimer blev kønsopdelt i kommunal hal fra Jyllands-Posten den 20. september 2019, til kulturministeren
2097645_0002.png
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, ytringsfri-
hed, forbud mod diskrimination, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed, ikke kan modtage
tilskud eller få stillet lokaler til rådighed efter loven. Aftalen indeholdt også en opstram-
ning af kommunernes tilsyn. Aftalen indebar endvidere den ovenfor nævnte opstramning
af kommunernes mulighed for at yde tilskud og udleje/udlåne lokaler efter kommunal-
fuldmagtsreglerne. Aftalen blev gennemført med en ændring af folkeoplysningsloven, der
trådte i kraft 1. januar 2017.
Jeg går ud fra, at Københavns Kommune i den konkrete sag har vurderet, at den pågæl-
dende forening ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder.
Jeg kan i øvrigt tilføje, at tilsynet med kommunernes efterlevelse af folkeoplysningsloven,
herunder også Københavns Kommunes, varetages af Ankestyrelsen under Social- og In-
denrigsministeriet i medfør af § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Kulturmini-
steriet er således ikke tilsynsmyndighed på området, og ministeriet kan derfor ikke gå
nærmere ind i den konkrete sag.
Når det er sagt, så er min klare personlige holdning, at kønsopdeling ikke hører hjemme
ved et debatarrangement.
Jeg kan samtidig oplyse, at Kulturministeriet har iværksat en evaluering af de nye, og
strammere bestemmelser i folkeoplysningsloven om, at en given kommune ikke må yde
tilskud til eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modar-
bejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettighe-
der. Det er evalueringens formål at undersøge, hvordan de nye bestemmelser er blevet
implementeret i kommunerne, og hvilken effekt de nye regler har haft i kommunerne og
for det lokale foreningsliv. Jeg ser frem til at modtage evalueringen, når den foreligger i
begyndelsen af 2020 og herefter få drøftet med de politiske partier, om der er behov for
nye tiltag.
Rasmus Prehn
Side 2