Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 9. september 2019, efter ønske fra Bertel Haarder
(V), stillet mig følgende spørgsmål nr.12 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren med henblik på et eventuelt lukket samråd om opfølgning på
regeringens ønsker om, at internationale aktører, der opererer i Danmark, skal bidrage
økonomisk til dansk indholdsproduktion, oplyse status for arbejdet, herunder status for
den i foråret 2019 igangsatte kortlægning af streaming-markedet i Danmark, samt
oversende undersøgelsen til Kulturudvalget?
Svar:
Den af Kulturministeriet igangsatte undersøgelse med en kortlægning af streaming-
tjenester på det danske marked forventes færdig inden for kort tid. Jeg vil gerne
oversende undersøgelsen til Kulturudvalget, når den foreligger.
Streaming-tjenesterne skal bidrage mere til danskproduceret indhold. Regeringen har
endnu ikke taget stilling til en konkret model for, hvordan dette kan ske.
I den kommende tid vil regeringen arbejde videre med at kortlægge de centrale
udfordringer på medieområdet, som kan danne baggrund for et udspil til en ny
medieaftale. Den ovennævnte undersøgelse vil udgøre et input til regeringens udspil og
de kommende medieforhandlinger.
Rasmus Prehn
Dok. nr. 19/02551-3