Kulturudvalget 2018-19 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
Den 30. september 2019
Folketingets Kulturudvalg har den 2. september 2019, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 11 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål 11:
Vil ministeren redegøre for Kulturministeriets årlige procentvise andel af finanslovens
midler i perioden 1961-2018?
Svar:
Kulturministeriets paragraf (§ 21) blev oprettet med finansloven for 1962, hvorfor
besvarelsen af spørgsmålet begynder med afsæt i tal fra 1962, jf. figur 1.
Det fremgår af figuren, at Kulturministeriets bevilling har udgjort mellem 0,9 til 1,0
pct. af finanslovens midler de seneste 20 år. En del af de udsving, der kan observeres i
hele perioden 1962-2018, skyldes ressortomlægninger. Særligt tallene for perioden 1988
til 1993 bør tages med det forbehold, idet der var væsentlige forskelle i
Kulturministeriets ressortområde i netop denne periode.
Det bør noteres, at der er ud over Kulturministeriets midler på finansloven også er
andre midler, som dækker ministeriets ressort. Navnlig udlodningsmidlerne og
licensmidlerne udgør væsentlige dele af Kulturministeriets ressort. I den forbindelse
kan det bemærkes, at licensmidlerne er omlagt til at indgå i Kulturministeriets
finanslovsbevilling fra 2019 og frem, hvilket sker i form af en gradvis omlægning.
Dok. nr. 19/02467-2