Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2092395_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. oktober 2019
J nr.
2019-3485
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. september 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 82 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Nordquist (ALT).
Spørgsmål 82
I dag indgår elektricitet ikke i det generelle iblandingskrav, hvilket bl.a. er blevet
kritiseret af Klimarådet. Denne udelukkelse af elektricitet medfører, at leverandører
af flydende og gasformige energiformer, som er omfattet af iblandingskravet og det
såkaldte ticketsystem, i dag har en selektiv økonomisk fordel på bekostning af leve-
randører af elektricitet. Den tidligere regering forsvarede denne diskrimination med
henvisning til, at det var nemmere at anvende flydende brændsler, da eksisterende
køretøjer typisk anvender flydende energi, og at en ligestilling af elektricitet ville
gøre det billigere at være elbilist, hvilket ville øge salget af elbiler og dermed med-
føre et statsligt provenutab, da registreringsafgiften for en elbil er markant lavere
end for en konventionel bil, se (2017-18) EFK alm. del
svar på spm. 60 og (2018-
19, 1. saml.) EFK alm. del
svar på spm. 265. Vurderer ministeren, at den tidligere
regerings begrundelse beror på saglige hensyn, og er der ikke er en overhængen-
de risiko for, at Danmark bryder EU’s statsstøtteregler ved den nuværende ordning,
der diskriminerer elektricitet?
Svar
Når VE-kravet for transport skal opfyldes, kan man dels anvende VE-el anvendt på
vej og bane og dels biobrændstoffer, som iblandes benzin og diesel, herunder også
biogas. Ifølge den seneste fremskrivning forventes VE-el anvendt på vej og bane at
kunne levere ca. 2,5 pct. point af de 10 pct. VE, der er krav om i transportsektoren i
2020.
Der er derfor brug for et betydeligt bidrag fra biobrændstoffer for at nå målet i 2020,
da andre løsninger i større skala fordrer teknologiskift, der reelt ikke kan nås på så
kort tid. Her vurderes et iblandingskrav på ca. 7,6 pct. at være tilstrækkeligt til, at
man samlet set kan opfylde kravet om 10 pct. VE i transportsektoren i 2020.
Et øget iblandingskrav for biobrændstoffer vil således ikke skulle sikre den fulde
opfyldelse af VE-direktivets krav, men alene den del, der skal komme fra bio-
brændstoffer.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om elektricitet ift. det generelle iblandingskrav, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2092395_0002.png
Det vil teoretisk set være muligt, at lade VE-el indgå i opfyldelsen af et iblandings-
krav for biobrændstoffer. Dette vil dog fordre, at iblandingskravet øges tilsvarende
således at det kommer til at omfatte den fulde opfyldelse af VE-direktivets krav, om
10 pct. vedvarende energi i transportsektoren
Det er dog alene ny VE-el, dvs. ud over det, der indgår i basisfremskrivningen, der
vil kunne resultere i en reduktion i anvendelsen af biobrændstoffer (i forhold til de
7,6 pct.). Det vurderes at være markant dyrere end biobrændstoffer i forhold til en
opfyldelse af kravet i 2020.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2