Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del
Offentligt
2071075_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. september 2019
J nr.
2019-2709
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. august 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål 8 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 8
Vil ministeren oplyse hvilken netudbygning man kan nøjes med på den planlagte
Vestkystforbindelse og Østkystforbindelse, hvis Viking Link ikke etableres?
Svar
Vestkystforbindelsen (fra Endrup til grænsen), opgradering af den eksisterende
luftledning fra Endrup til Idomlund og Viking Link blev godkendt af den foregående
energi-, forsynings- og klimaminister som et samlet og gensidigt afhængigt projekt.
Vestkystforbindelsen øger handelsmulighederne med Tyskland og understøtter en
effektiv drift af Viking Link. Dertil vil en etablering af forbindelsen ifølge Energinet
også muliggøre, at der kan etableres yderligere produktion fra vedvarende energi-
kilder i området. Energinet oplyser, at de ikke har analyseret behovet for Vestkyst-
forbindelsen (fra Endrup til grænsen) nærmere som følge af yderligere udbygning
med vedvarende energi i Vestjylland uden Viking Link.
400 kV luftledningsstrækningen Endrup-Idomlund etableres med det formål at afta-
ge produktionen fra vedvarende energi og understøtte Viking Link. På baggrund af
en forventet øget udbygning af vedvarende energi og politiske målsætninger om en
yderligere øget udbygning af vedvarende energi, herunder flere havvindmøllepar-
ker, vurderer Energinet, at en 400 kV forbindelse mellem Endrup og Idomlund er
nødvendig uanset etablering af Viking Link og Vestkystforbindelsen.
Østkystforbindelsen etableres uafhængigt af Viking Link.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1